Trillingemødre bør aflastes i op til 4 år

Af Helle Birkholm-Buch, 2005

En fransk undersøgelse af trillingemødres psykologiske trivsel, viser at ca. halvdelen af de adspurgte har fortrudt, at de fik tvillinger. Det skal ses i lyset af, at arbejdsbyrden har været overvældende og ikke i løbet af de første 4 år er blevet væsentlig mindre stressende og belastende.

Undersøgelsen er en interview undersøgelse af 11 trillingemødre, hvoraf 1 er undfanget spontant. Mødrene er blevet interviewet og testet flere gange i løbet af de første 4 år. På baggrund af disse interviews har forskerne fundet frem til nogle hovedområder, som er dominerende hos alle. Primært havde størstedelen af trillingemødrene haft betydelige sociale og følelsesmæssige problemer. Ved 1år er der stadig problemer omkring udkørthed, søvnmangel og stress, hvilket påvirker parforholdet negativt og isolerer mødrene socialt.

Forholdet til børnene er hos mange præget af problemer og frustrationer omkring ikke at have tid nok til hver enkelt barn, at moderskabet bliver en praktisk effektiv funktion med for lidt tid til omsorg, leg og kontakt med det enkelte barn, hvilket præger mor-børn relationen helt frem til 4. år.

Ved 1 år
6 mødre havde alvorlige psykologiske problemer, f.eks. angst
3 mødre var i behandling for depression

Ved 2 år
4 mødre lider stadig af angst og depressive symptomer
7 mødre har store vanskeligheder med at imødekomme børnenes individuelle behov og håndtere deres indbyrdes konflikter
4 af disse 7 havde så alvorlige problemer, at der havde været risiko for trillingernes velfærd og der havde derfor været interveneret.

Ved 4 år
Samtlige mødre rapporterer om følelsesmæssige problemer, især mht. træthed og stress.
4 mødre får antidepressiv behandling.
3 mødre har mindre følelsesmæssige problemer.
I 2 familier, havde et barn emotionelle forstyrrelser som påkrævede psykologhjælp.
4 mødre udtrykte spontant anger i forhold til at have fået trillinger ("det er for høj en pris").

Alt i alt konkluderer forskerne, at der ikke er de store forskelle fra 2. til 4. år.

Mødrene kommer fra en middel- eller højere social klasse og har således flere socioøkonomiske ressourcer end trillingemødre fra lavere sociale klasser, hvilket kan medvirke til at tegne et mere positivt billede. Ingen af trillingerne havde senfølger af for tidlig fødsel.

De trillingemøder som havde fået meget hjælp i de to første år, havde færre symptomer end de, der kun havde fået ringe hjælp.

På baggrund af denne undersøgelse mener forskerne, at socialmedarbejder automatisk bør tilbyde trillingefamilier ekstensiv hjælp både praktisk og økonomisk i de første 4 år efter en trillingefødsel.