Tvillingers identitetsudvikling

Af Helle Birkholm-Buch, maj 2006

Få områder har som tvillingers identitetsudvikling være præget af myter og skræmmebilleder af sygeligt afhængige tvillingepar, men hvordan udvikles tvillingers identitet egentligt og er der så stor risiko for, at de ikke udvikler en selvstændig identitet?

Oversigt:

De tidlige år:
- mor-barn forholdet
- fødselsrækkefølge
- stereotypificering af alle tvillinger som enæggede

Pubertet:
- tvillingepar løsriver sig forskelligt
- tvillingers særlige forhold skal ikke afsluttes, men modnes
- tvillingerne selv ved bedst

De tidlige år

Mor-barn forholdet

Identitet kan opfattes som et socialt fænomen, vores opfattelse af hvem vi er skabes nemlig i det social samspil med andre og er derfor ikke en fast uforanderlig egenskab.

Det betyder, at vores identitetsdannelse starter allerede i den tidligste mor-barn relation – hvor både moderen og barnet er aktive deltagere i det sociale samspil.

I dag ved man, at barnet allerede fra fødselen oplever at have et ”selv” adskilt fra sig andre og derfor fra dag ét bidrager til at skabe mor-barn forholdet. For tvillinger betyder det også, at de fra fødselen har en oplevelse af sig selv som ikke er sammensmeltet (symbiotisk) med oplevelsen af hverken moderen eller medtvillingen, som mange bøger om tvillinger antager.

Det betyder lidt teoretisk, at tvillinger ikke fødes med en ”vi-identitet”, hvorudfra de skal løsrive sig for at udvikle en ”jeg-identitet”! Denne antagelse har været dominerende i de sidste 30-40 års opfattelser af tvillingers identitetsdannelse og den har været med til (fejlagtigt) at gøre adskillelse til universal-midlet til tvillingers selvstændighed. Men der er ikke fra fødslen en afhængighed mellem tvillinger!

Det der bliver betydningsfuldt i forhold til tvillingers identitetsdannelse i de tidlige år, er at se på, hvordan den tidligste primære relation (dvs. forældre-barn forholdet) adskiller sig fra enlinger. Den allervæsentligst forskel er at tvillinger deler; De deler omsorg, de deler opmærksomhed oma. Denne deling forandrer den primære omsorgsrelation, og den anderledes fra enlingers på et utal af måder (se f.eks. tvillingefamiliens sociale struktur).

Tilbage til oversigten

Fødselsrækkefølge

I alle kulturer er køn og alder måder hvorpå, vi tilskriver mennesker identitet. Tvillinger overskrider ofte disse normale identitetskriterier. For det første fordi de er jævnaldrende og for det andet fordi, de ofte er af samme køn. Fødselsrækkefølge bliver derfor en rettesnor i forhold til omgivelsernes opfattelse af tvillingers individuelle identitet (se artiklen fødselsrækkefølge)  

De færreste vil mene, at de tilskriver mere fordelagtige egenskaber til f.eks. førstefødte eller til den der var størst ved fødselen eller den der kom først hjem. Alligevel tyder noget på, at vi kommer til det: En undersøgelse fra 1987 (Hay & O´Brian) fandt f.eks., at der ikke var nogen målelige evnemæssige forskelle på tvillinger, selvom deres forældre havde sagt, at der var væsentlige evnemæssige forskelle mellem tvillingerne.

Tvillinger selv kan også ofte rapportere om, at være vokset op med en følelse af, at omgivelserne har opfattet ham/hende som f.eks. ”den kloge” eller ”den dumme” eller lign. – uden at der ved tests har kunnet afsløres en forskel på de to. Det er værd at tænke på, at sådanne mønstre, påvirker tvillingernes individuelle identitetsdannelse og selvopfattelse. Og som forældre er det værd at huske på, at ”små krukker har store øre” og at børn ofte er bedre en voksne til at fornemme, det der ikke bliver sagt med ord.

Tilbage til oversigten

Stereotypificering af alle tvillinger som enæggede

Folk har en tendens til at stereotypificere tvillinger som enæggede også selvom de ikke er det og endda også selvom de ikke engang ligner hinanden. Det skyldes, at omverden har en tendens til at lede efter ligheder, fordi de forventer, at tvillinger skal være meget lig hinanden.  ”De ligner jo næsten ikke tvillinger” siger folk f.eks. ofte om meget forskellige tvillinger.

På denne baggrund er alle tvillinger særligt udsatte, fordi de hver dag må kæmpe for at blive opfattet som et selvstændigt individ. Det gælder dog naturligvis især enæggede. Tvillingers oplevelse af at være unikke individer bliver konstant udfordret, af hyppige udsagn i både litteratur og folkemunde, ”alle er forskellige – bortset fra tvillinger”, ”alle har forskellige blodtype bortset fra tvillinger”, ”alle er unikke bortset fra tvillinger”. Og i disse tider med kloner og kopier, er der også tale om, at tvillinger er hinandens klon / kopi.

Tilbage til oversigten

Pubertet

I overgangen fra barn til voksen (pubertet og teenageår) forstærkes behovet for at finde sin identitet, man kan ligefrem tale om et udviklingstema for denne alder, der veksler mellem identitet og rolleforvirring. Barnet skal så og sige finde sin personlige identitet i de sociale sammenhænge, hvor det bevæger sig. For tvillinger tilspidses problematikken omkring stereotypificering (jf. ovenfor), fordi behovet for individuel identitet bliver en slags udviklingsmæssigt hovedtema.

Det kan i denne meget følelsesmæssigt stormfulde periode være en fordel at være to, man kan støtte sig til hinanden og har måske en bedre forståelse af tvillings problemer, netop fordi man er jævnaldrende. 

I puberteten skal tvillinger løsrive sig fra både forældre og hinanden. De skal ikke kun adskille sig fra deres omgivelser for at stå ud som et unikt individ, de skal også adskille sig fra hinanden.

Udvikling af identitet kræver, deltagelse i intime relationer og oplevelser af andre som værende forskellig og adskilt fra en selv. Men hvordan gøres sidstnævnte, når tvillingeskabet af omverdenen i høj grad opfattes som et udeleligt socialt fænomen? Det gør det i alt fald ekstra vanskeligt, netop fordi omgivelserne fastholder tvillingerne i deres tvillingeroller og en slags fælles identitet.

Tilbage til oversigten

Tvillingepar løsriver sig forskelligt

I nogle tvillingepar kan tvillingeskabet været et instrument i begges identitetsudvikling; Begge løsriver sig fra hinanden i forskellige retninger og løsriver sig forældrenes værdier og normer. Men hvad hvis tvillingerne har mange sammenfaldende interesser og værdier, så bliver deres indbyrdes løsrivelse straks vanskeligere:

Hvis begge løsriver sig / gør oprør i samme retning, er det så løsrivelse eller konformitet?

Forskellighed såvel som ligheder skal gerne udspringe af reelle behov og ikke af andres forventninger om lighed eller andres forventninger om forskellighed. Hvor omverdenen, som nævnt, gerne vil finde ligheder mellem tvillinger, har forældre en tendens til at lede efter forskelligheder.

Det betyder, at forældre let kan blive bekymrede for tvillingernes individuelle identitet, hvis tvillingerne ofte vælger fælles venner og fælles interesser mv. Dette forstærkes af, at historier om sygeligt afhængige tvillinger, som pga. omverdenens søgen efter tvillingers ligheder altid har haft medierne interesse. Reelt er der alt for få eksempler på sygelig afhængighed, til at retfærdiggøre en reel frygt for, at det skal gå så galt.

At tvillinger vælger de samme ting, kan netop være den bedste måde for begge individer, at udtrykke deres unikke individualitet på! Og modsat kan ekstrem forskellighed (såkaldt polarisering) være et udtryk for det modsatte – nemlig at løsrivelse fra medtvillingen i sig selv bliver vigtigere end at lytte til og udtrykke sine egne individuelle behov, ønsker og interesser.

Omverdenens opfattelse af forskelle mellem tvillinger hviler ofte på ydre ting, som udseende, tøj eller frisurer – især blandt tvillinger, der ligner hinanden meget. Trods de gode hensigter om at kende forskel, kommer disse ydre faktorer desværre til, at mindregøre/devaluerer tvillingernes individuelle identitet! Identitet er både relateret til vores oplevelse af vores krop (ydre) og vores følelser (indre).

Tilbage til oversigten

Tvillingernes særlige forhold skal ikke afsluttes, men modnes

Indtræden i voksenlivet betyder ikke at tvillingeforeholdes nærhed og intimitet skal afsluttes, men det skal modnes. Tvillingerne skal finde en for dem unik balance mellem intimitet og integritet mellem lighed og forskellighed og mellem adskillelse og samhørighed. Og her er det vigtigt at forældre og omgivelser husker på, at det modsatte af adskillelse ikke er uadskillelig – men også samhørighed! En engelsk undersøgelse har vist, at hvor tvillinger i 11års alderen tilbringer ca. 80 % af deres tid sammen er dette ved 17 års alderen faldet til næsten det halve, men med store individuelle forskelle.

Som forældre er det i puberteten vigtigt at understøtte at det er ok at være lig hinanden og ok at være forskellig fra hinanden!

Endelig er det værd at huske på, at menneskers forhold til hinanden hele tiden forandre sig og at vi derfor også forandrer vores identitet. Identitet er jo et socialt fænomen, som skabes i samspillet med andre!

Tvillingers indbyrdes forhold forandrer sig også hele livet og det samme gør deres individuelle identitet!  (Når mennesker oplever deres identitet som stabil og uforanderlig er det i højere grad et udtryk for, at vores omgivelser og vores måder at opfatte omgivelserne på er temmelig stabile).

Tilbage til oversigten

Tvillingerne selv ved bedst

Ultimativt er det kun tvillinger selv, der ved, hvordan det er at være tvilling. Når adspurgt fremhæver tvillinger i pubertetsalderen følgende 10 hovedtemaer omkring deres tvillingeskab:

• Udvikling af egen individualitet og fornemmelse for egne styrker og svagheder
• Håndtering af andres sammenligninger, og ”opdragelse” andre til ikke at sammenligne
• Negative følelser omkring det at være tvilling og håndtering heraf
• Negative følelser omkring det at være tvilling, mens den anden har positive følelser heromkring og håndtering heraf
• Jalousi mellem tvillingerne
• Håndtering af forskelle mellem tvillinger i fysisk udvikling, uddannelses- og erhvervsmæssig succes samt i venskaber og relationer mv.
• Balancegang mellem afhængighed og et tæt givende venskab. At lære at tvillinger sammen skaber opmærksomhed, mens tvillinger hver for sig har brug for at udvikle sociale færdigheder for at opnå den samme opmærksomhed på egen hånd
• Forældre som vil have at deres børn først og fremmest skal være tvillinger og først sekundært teenagere
• Vokse ud af forældrenes stereotypier
• At udtrykke sin individualitet ved at gøre det samme som sin tvilling