Tvillingers identitetsudvikling
Af Helle Birkholm-Buch, maj 2006
Få områder har som tvillingers identitetsudvikling være præget af
myter og skræmmebilleder af sygeligt afhængige tvillingepar, men
hvordan udvikles tvillingers identitet egentligt og er der så stor
risiko for, at de ikke udvikler en selvstændig identitet?
Oversigt:
De tidlige år:
- mor-barn forholdet
- fødselsrækkefølge
-
stereotypificering af alle tvillinger som enæggede
Pubertet:
- tvillingepar
løsriver sig forskelligt
-
tvillingers særlige forhold skal ikke afsluttes, men modnes
- tvillingerne selv ved bedst
Identitet kan opfattes som et
socialt fænomen, vores opfattelse af hvem vi er skabes nemlig i det
social samspil med andre og er derfor ikke en fast uforanderlig
egenskab.
Det betyder, at vores
identitetsdannelse starter allerede i den tidligste mor-barn
relation – hvor både moderen og barnet er aktive deltagere i det
sociale samspil.
I dag ved man, at barnet
allerede fra fødselen oplever at have et ”selv” adskilt fra sig
andre og derfor fra dag ét bidrager til at skabe mor-barn forholdet.
For tvillinger betyder det også, at de fra fødselen har en oplevelse
af sig selv som ikke er sammensmeltet (symbiotisk) med oplevelsen af
hverken moderen eller medtvillingen, som mange bøger om tvillinger
antager.
Det betyder lidt teoretisk, at
tvillinger ikke fødes med en ”vi-identitet”, hvorudfra de skal
løsrive sig for at udvikle en ”jeg-identitet”! Denne antagelse har
været dominerende i de sidste 30-40 års opfattelser af tvillingers
identitetsdannelse og den har været med til (fejlagtigt) at gøre
adskillelse til universal-midlet til tvillingers selvstændighed. Men
der er ikke fra fødslen en afhængighed mellem tvillinger!
Det der bliver betydningsfuldt
i forhold til tvillingers identitetsdannelse i de tidlige år, er at
se på, hvordan den tidligste primære relation (dvs. forældre-barn
forholdet) adskiller sig fra enlinger. Den allervæsentligst forskel
er at tvillinger deler; De deler omsorg, de deler
opmærksomhed oma. Denne deling forandrer den primære
omsorgsrelation, og den anderledes fra enlingers på et utal af måder
(se f.eks.
tvillingefamiliens sociale struktur).
Tilbage til oversigten
I alle kulturer er køn og
alder måder hvorpå, vi tilskriver mennesker identitet.
Tvillinger overskrider ofte disse normale identitetskriterier. For
det første fordi de er jævnaldrende og for det andet fordi, de ofte
er af samme køn. Fødselsrækkefølge bliver derfor en rettesnor i forhold til omgivelsernes
opfattelse af tvillingers individuelle identitet (se artiklen
fødselsrækkefølge)
De færreste vil mene, at de
tilskriver mere fordelagtige egenskaber til f.eks. førstefødte eller
til den der var størst ved fødselen eller den der kom først hjem.
Alligevel tyder noget på, at vi kommer til det: En undersøgelse fra
1987 (Hay & O´Brian) fandt f.eks., at der ikke var nogen målelige
evnemæssige forskelle på tvillinger, selvom deres forældre havde
sagt, at der var væsentlige evnemæssige forskelle mellem
tvillingerne.
Tvillinger selv kan også ofte
rapportere om, at være vokset op med en følelse af, at omgivelserne
har opfattet ham/hende som f.eks. ”den kloge” eller ”den dumme”
eller lign. – uden at der ved tests har kunnet afsløres en forskel
på de to. Det er værd at tænke på, at sådanne mønstre, påvirker
tvillingernes individuelle identitetsdannelse og selvopfattelse. Og
som forældre er det værd at huske på, at ”små krukker har store
øre” og at børn ofte er bedre en voksne til at fornemme, det der ikke
bliver sagt med ord.
Tilbage til oversigten
Folk har en tendens til at
stereotypificere tvillinger som enæggede også selvom de ikke er det
og endda også selvom de ikke engang ligner hinanden. Det skyldes, at
omverden har en tendens til at lede efter ligheder, fordi de
forventer, at tvillinger skal være meget lig hinanden. ”De ligner
jo næsten ikke tvillinger” siger folk f.eks. ofte om meget
forskellige tvillinger.
På denne baggrund er alle
tvillinger særligt udsatte, fordi de hver dag må kæmpe for at blive
opfattet som et selvstændigt individ. Det gælder dog naturligvis
især enæggede. Tvillingers oplevelse af at være unikke individer
bliver konstant udfordret, af hyppige udsagn i både litteratur og
folkemunde, ”alle er forskellige – bortset fra tvillinger”, ”alle
har forskellige blodtype bortset fra tvillinger”, ”alle er unikke
bortset fra tvillinger”. Og i disse tider med kloner og kopier, er
der også tale om, at tvillinger er hinandens klon / kopi.
Tilbage til oversigten
I overgangen fra barn til
voksen (pubertet og teenageår) forstærkes behovet for at finde sin
identitet, man kan ligefrem tale om et udviklingstema for denne
alder, der veksler mellem identitet og rolleforvirring. Barnet skal
så og sige finde sin personlige identitet i de sociale sammenhænge,
hvor det bevæger sig. For tvillinger tilspidses problematikken
omkring stereotypificering (jf. ovenfor), fordi behovet for
individuel identitet bliver en slags udviklingsmæssigt hovedtema.
Det kan i denne meget
følelsesmæssigt stormfulde periode være en fordel at være to, man
kan støtte sig til hinanden og har måske en bedre forståelse af
tvillings problemer, netop fordi man er jævnaldrende.
I puberteten skal tvillinger
løsrive sig fra både forældre og hinanden. De skal ikke kun
adskille sig fra deres omgivelser for at stå ud som et unikt
individ, de skal også adskille sig fra hinanden.
Udvikling af identitet kræver,
deltagelse i intime relationer og oplevelser af andre som værende
forskellig og adskilt fra en selv. Men hvordan gøres sidstnævnte,
når tvillingeskabet af omverdenen i høj grad opfattes som et
udeleligt socialt fænomen? Det gør det i alt fald ekstra vanskeligt,
netop fordi omgivelserne fastholder tvillingerne i deres
tvillingeroller og en slags fælles identitet.
Tilbage til oversigten
I nogle tvillingepar kan
tvillingeskabet været et instrument i begges identitetsudvikling;
Begge løsriver sig fra hinanden i forskellige retninger og løsriver
sig forældrenes værdier og normer. Men hvad hvis tvillingerne har
mange sammenfaldende interesser og værdier, så bliver deres
indbyrdes løsrivelse straks vanskeligere:
Hvis begge løsriver sig / gør
oprør i samme retning, er det så løsrivelse eller konformitet?
Forskellighed såvel som
ligheder skal gerne udspringe af reelle behov og ikke af andres
forventninger om lighed eller andres forventninger om
forskellighed. Hvor omverdenen, som nævnt, gerne vil finde ligheder
mellem tvillinger, har forældre en tendens til at lede efter
forskelligheder.
Det betyder, at forældre let
kan blive bekymrede for tvillingernes individuelle identitet, hvis
tvillingerne ofte vælger fælles venner og fælles interesser mv.
Dette forstærkes af, at historier om sygeligt afhængige tvillinger,
som pga. omverdenens søgen efter tvillingers ligheder altid har haft
medierne interesse. Reelt er der alt for få eksempler på sygelig
afhængighed, til at retfærdiggøre en reel frygt for, at det skal gå
så galt.
At tvillinger vælger de
samme ting, kan netop være den bedste måde for begge individer, at
udtrykke deres unikke individualitet på!
Og modsat kan ekstrem forskellighed (såkaldt polarisering) være et
udtryk for det modsatte – nemlig at løsrivelse fra medtvillingen i
sig selv bliver vigtigere end at lytte til og udtrykke sine egne
individuelle behov, ønsker og interesser.
Omverdenens opfattelse af
forskelle mellem tvillinger hviler ofte på ydre ting, som udseende,
tøj eller frisurer – især blandt tvillinger, der ligner hinanden
meget. Trods de gode hensigter om at kende forskel, kommer disse
ydre faktorer desværre til, at mindregøre/devaluerer tvillingernes
individuelle identitet! Identitet er både relateret til vores
oplevelse af vores krop (ydre) og vores følelser (indre).
Tilbage til oversigten
Indtræden i voksenlivet betyder
ikke at tvillingeforeholdes nærhed og intimitet skal afsluttes, men
det skal modnes. Tvillingerne skal finde en for dem unik balance
mellem intimitet og integritet mellem lighed og forskellighed og
mellem adskillelse og samhørighed. Og her er det vigtigt at forældre
og omgivelser husker på, at det modsatte af adskillelse ikke er
uadskillelig – men også samhørighed! En engelsk undersøgelse har
vist, at hvor tvillinger i 11års alderen tilbringer ca. 80 % af
deres tid sammen er dette ved 17 års alderen faldet til næsten det
halve, men med store individuelle forskelle.
Som forældre er det i
puberteten vigtigt at understøtte at det er ok at være lig
hinanden og ok at være forskellig fra hinanden!
Endelig er det værd at huske
på, at menneskers forhold til hinanden hele tiden forandre sig og at
vi derfor også forandrer vores identitet. Identitet er jo et socialt
fænomen, som skabes i samspillet med andre!
Tvillingers indbyrdes forhold
forandrer sig også hele livet og det samme gør deres individuelle
identitet! (Når mennesker oplever deres identitet som stabil og
uforanderlig er det i højere grad et udtryk for, at vores omgivelser
og vores måder at opfatte omgivelserne på er temmelig stabile).
Tilbage til oversigten
Ultimativt er det kun
tvillinger selv, der ved, hvordan det er at være tvilling. Når
adspurgt fremhæver tvillinger i pubertetsalderen følgende 10
hovedtemaer omkring deres tvillingeskab:
- Udvikling af egen individualitet og
fornemmelse for egne styrker og svagheder
- Håndtering af andres sammenligninger, og
”opdragelse” andre til ikke at sammenligne
- Negative følelser omkring det at være
tvilling og håndtering heraf
- Negative følelser omkring det at være
tvilling, mens den anden har positive følelser heromkring og
håndtering heraf
- Jalousi mellem tvillingerne
- Håndtering af forskelle mellem tvillinger i
fysisk udvikling, uddannelses- og erhvervsmæssig succes samt i
venskaber og relationer mv.
- Balancegang mellem afhængighed og et tæt
givende venskab. At lære at tvillinger sammen skaber
opmærksomhed, mens tvillinger hver for sig har brug for at
udvikle sociale færdigheder for at opnå den samme opmærksomhed
på egen hånd
- Forældre som vil have at deres børn først og
fremmest skal være tvillinger og først sekundært teenagere
- Vokse ud af forældrenes stereotypier
- At udtrykke sin individualitet ved at gøre
det samme som sin tvilling
|