Tvillingers identitetsudvikling er ikke problematisk

Af Mette Jørgensen, cand. psyk., oktober 2007

Indledende

Størstedelen af den sparsomme litteratur om tvillinger på dansk, der er rettet mod forældre og faggrupper, der har daglig kontakt med børn, er mere eller mindre baseret på en forestilling om, at det er vanskeligt for tvillinger at udvikle en selvstændig identitet, og at dette kan bunde i en forstyrret relation til moderen (Her og videre i artiklen bruges ordet mor; men det kan lige så vel være far eller anden vigtig omsorgsperson, der træder i rollen som forælder. Litteraturen må formodes at have indflydelse på, hvordan nogle forældre og fagfolk ser på tvillinger og omgås dem. Dette på trods af at der ifølge den nyere forskning tilsyneladende er meget lidt belæg for at problematisere tvillingers identitetsudvikling.

Identitet

Det øjeblik man forsøger at indkredse betydningen af begrebet identitet, støder man uvægerligt på nogle af de andre begreber, der også henviser til, hvem vi er som individuelle mennesker. Dertil hersker der langt fra enighed omkring karakteren og betydningen af identitet. Op til 1960’erne var litteraturen om identitet domineret af psykoanalytiske studier af kliniske patienter. Disse undersøgelser dannede således grundlaget for en generel teori om unge menneskers udvikling. Senere studier i 60’erne og 70’erne har påvist, at unge i normalbefolkningen ikke oplevede de samme problematikker som patienter med psykiske problemer. Derefter ændredes forskningens fokus til normalbefolkningens udvikling.

Begrebet identitet er tilsyneladende en følge af historiske og samfundsmæssige forandringer, og dets udbredte brug indenfor psykologien er ikke helt uproblematisk ifølge mange teoretikere, måske især fordi det ikke er defineret særlig præcist. Identitet i den psykologiske betydning af begrebet er tilsyneladende en subjektiv oplevelse, som er mere eller mindre bevidst for personen selv. Enigheden blandt forskellige teoretiske tilgange rækker så vidt, at der nødvendigvis må være tale om en forholdsvis stabil og vedvarende oplevelse af sig selv og af ens samspil med omgivelserne. Stabil på den vis, at vi ikke er konstant foranderlige hverken for os selv eller i forholdet med andre mennesker. De stabiliserende faktorer bygger i vid udstrækning på den enkelte persons erfaringer med verden og andre mennesker gennem sin opvækst.

Tvillingers identitet

Det er med andre ord ikke ligetil at omgås identitetsbegrebet. Tidligere forskning, hovedsageligt psykoanalytisk baseret, har problematiseret tvillingers identitetsudvikling. Litteraturen taler blandt andet om, at tvillinger har en fælles identitet, og at tvillinger udvikler personligheder, der supplerer hinanden. Dette bygger på forestillinger om, at begge tvillinger ikke kan opbygge, det man kalder et tilknytningsforhold med moderen, at tvillinger skal kæmpe indbyrdes om moderens opmærksomhed, og at de har vanskeligt ved at adskille sig selv fra deres tvilling, både fysisk og psykisk. Ifølge denne tankerække kan det at være født som tvilling i sig selv få vidtrækkende og alvorlige konsekvenser for den enkelte tvillings udvikling af identitet.

Der er to overordnede problemer forbundet med disse teorier omkring tvillinger og deres identitet. For det første kan metoderne, hvormed man er nået frem til konklusionerne, betegnes som videnskabeligt mangelfulde. Størstedelen af denne forskning er kliniske casestudier, det vil sige observationer og beskrivelser af enkeltstående patienter i behandling eller observationer af et meget begrænset antal personer. Megen af forskningen kan kritiseres for at være mangelfuld, dels fordi den er baseret på et meget lille antal deltagere, som dertil ofte er kliniske patienter, og dels fordi den ikke opererer med kontrolgrupper. For det andet bygger teorierne på en opfattelse af menneskets udvikling, som enten ikke kan påvises eller som er direkte afvist i nyere undersøgelser. Store dele af teorierne udfordres i dag, fordi nyere forskningsresultater ikke stemmer overens med teoriernes fortolkninger af forskellige sammenhænge i menneskets tilværelse. Eksempelvis anfægtes det udsagn, at barnet i sit første leveår ikke er i stand til at knytte sig til mere end én person. Dette er en væsentlig pointe i forhold til tvillingers tilknytning, da der faktisk ofte er flere omsorgspersoner omkring tvillinger, fordi opgaven er så stor. Nyere forskning viser ligeledes, at mennesket grundlæggende er et socialt væsen. Spædbarnsforskningen tegner et billede af barnet som værende forholdsvis kompetent og vigtigst af alt grundlæggende socialt. Ligeledes fremgår det, at udvikling finder sted i det sociale samspil med andre mennesker og at barnet selv indgår aktivt i dette samspil og derved er med til at forme sin egen udvikling og sin egen identitet. Det lille barn vil selv aktivt søge kontakt med mennesker og især med mennesker, det er bekendt med. Barnet er også i stand til at vedholde kontakten og at reagere på at kontakten afbrydes eller helt mangler.

Tilknytning – barnets forhold til omsorgspersonen

En del af litteraturen omkring tvillingers identitet begrunder deres problematisering med, at tvillingemoderen er ude af stand til at danne et følelsesmæssigt bånd til to spædbørn samtidig og derfor ikke får opbygget et forhold til sine børn, som muliggør, at børnene får en tryg tilknytning til hende. De fåtallige undersøgelser, der er foretaget af tvillingers tilknytningsmønster, understøtter ikke antagelsen om, at tvillingers tilknytning til deres mor skulle være forstyrret. Ydermere er der tilsyneladende heller ikke nogen grund til at være bekymret for, at tvillingerne skal bruge hinanden som erstatning for forældre. Børn i undersøgelserne viser, at kun voksne tilsyneladende kan have denne rolle. Derimod lader det til, at søskende kan virke beroligende i situationer, hvor den voksne ikke er tilstede. Derved kan det opfattes som en egentlig styrke at have en tvilling i en småbørnsfamilies travle hverdag.

Relationer – de sociale samspil mellem mennesker

Undersøgelser viser, at tvillingefamilier er både mere psykologisk, fysisk og praktisk belastede end enlingefamilier, og den forhøjede forekomst af depression hos mødrene og vold i hjemmet medvirker til, at tvillinger kan tænkes at være en risikogruppe i forhold til at have vanskeligheder med at indgå i sociale samspil. Nyere identitetsforskning sætter fokus på de sociale samspil mellem mennesker. Hvis tilfældet skulle vise sig, at tvillinger generelt oftere har større vanskeligheder med relationer, eksempelvis færre venner, problemer med parforhold og familie, så kan det tænkes, at det hænger sammen med, at tvillinger også oftere end enlinger har en identitetsforstyrrelse. Sociale kompetencer kan tænkes at være forbundet med evnen til at opretholde sociale relationer. Undersøgelser af tvillingers sociale kompetencer omkring to års alderen viser, at tvillinger tilsyneladende har veludviklede sociale kompetencer i deres indbyrdes forhold. Tvillinger er ligeledes i stand til at samarbejde med hinanden omkring løsningen af en opgave tidligere end enlinger. Der er en tendens til, at tvillinger er populære blandt kammeraterne. Hvorvidt dette skyldes: deres særstatus som tvillinger, at de har veludviklede sociale kompetencer, at de på grund af deres indbyrdes relation kan lege mange forskellige lege eller en helt anden faktor, er uklart. Unge tvillinger, der er flyttet hjemmefra, er ikke anderledes end enlinger i forhold til at etablere og opretholde nære forhold til andre mennesker. Der er tilsyneladende ingen grund til at antage, at tvillinger er dårligere stillede i forhold til at indgå i og opretholde sociale relationer end enlinger.

Konkluderende

Man må regne fødslen af tvillinger som en betragtelig omvæltning for den pågældende familie. Både økonomisk, tidsmæssigt, fysisk og psykisk er det en yderligere belastning at få to spædbørn på en gang i forhold til fødslen af enlinger. Dertil må jeg medgive, at opgaven som tvillingeforælder ikke er nem; men den er heller ikke umulig og vigtigst af alt er den ikke automatisk forbundet med dårligt forældreskab eller forstyrret udvikling. At et spædbarn ikke oplever sin mor som en sikker og tryg base forudsætter, at moderen er direkte afvisende i kontakten med barnet, eller at hun ikke evner at svare hensigtsmæssigt på barnets kommunikation. Derfor formoder jeg, at andre mindre hensigtsmæssige faktorer udover omsorgsopgaven med tvillinger vil kunne virke forstærkende, så relationen mellem mor og børn bliver forstyrret i så høj grad, at det resulterer i utryg tilknytning. Nyere videnskabeligt baserede undersøgelser af tvillingers tilknytning, sociale kompetencer og relationer understøtter umiddelbart ikke en problematisering af tvillingers identitetsudvikling, eller at denne skulle være grundlæggende forskellig fra enlingers. Emnet er ikke udtømt og andre forhold ville være relevante at undersøge for at få en bedre forståelse af, hvilke betydninger det kan have i forhold til identitetsudviklingen, at man fødes som tvilling. Den indbyrdes relation mellem tvillinger kan være en væsentlig faktor i mange forhold. Ligeledes kan andre menneskers måde at forholde sig overfor tvillinger være vigtig i forhold til, hvordan den enkelte tvilling oplever sig selv i relationen med andre. Hvorledes mennesker spejles af andre har en betydning for den enkeltes opfattelse af sig selv og den enkeltes sociale identitet påvirker individets identitet blandt andet gennem stigmatisering og dannelsen af stereotypier. Det er derfor yderst vigtigt, at de mennesker, tvillinger møder i deres liv, ikke har en forudfattet opfattelse af, at selve tvillingeskabet skulle være en kilde til forstyrret udvikling; men derimod møder den enkelte tvilling som den person, han eller hun præsenterer sig som.

Litteratur

Birkholm-Buch, H. (2004); Bosma, H. A., Graafsma, T. L. G., Grotevant, H. D. & de Levita, D. J. (1994); Burlingham, D. T. (1949); Castellet y Ballare, F. & Bollea E. (1994); Feigelson, E. B. (1983); Finkel, D., Wille, D.E. & Matheny, A.P., Jr. (1998); Goldberg, S., Perotta, M., Minde, K. & Corter, C. (1986); Goshen-Gottstein, E. R. (1980); Gottfried, N.W., Seay, B.M. & Leake, E. (1994); Grotevant, H. D.(1994); Josselson, R. (1994); Jørgensen, P. S. (2004); Koch, H. (1966); Krøjgaard, P. (2002); Leonard, M. R. (1961); Mead, H. (1933); Pearlman, E. M. (2001); Pedersen, L. D. (1988); Rangell, L. (1994); Scheinfeld, A. (1967); Sommer, D. (2003); Stewart, E. A. (2000).