Sociale kompetencer
Det er en udbredt myte, at tvillingers indbyrdes forhold næsten
altid hæmmer tvillingerne socialt. At tvillingeskabet skulle være så
tæt, at det udelukker andre venskaber. Ældre undersøgelser af
tvillingers indbyrdes afhængighed har i høj grad fokuseret på, hvor
meget tid tvillinger tilbringer med at være sammen, og har opfattet
denne fysiske nærhed, som et direkte udtryk for, at de også skulle
være meget psykisk (følelsesmæssigt) afhængige af hinanden. Med
andre ord, jo mere tid tvillinger tilbringer sammen, des mere har
man opfattet dem som følelsesmæssigt afhængige af hinanden.
I dag er man klar over, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem
fysisk og psykisk nærhed.
Nyere undersøgelser af tvillingers psykiske nærhed, har ikke
fundet, at tvillinger som oftest er følelsesmæssigt afhængige
af hinanden. Der er heller ikke meget, der tyder på, at tvillinger
som udgangspunkt skulle være socialt hæmmede af at være tvillinger.
Tværtimod er der meget der tyder på, at tvillinger ofte er mere
sociale end jævnaldrende, bedre til at sætte sig ind i andres
følelser (empati) samt bedre til at indgå i intime relationer mv.
Det er tvillingers socialitet, venskaber og sociale kompetencer
som artiklerne i dette afsnit vil handle om. |
|
|