Flerlinger.Info
 

Fødsel

Ca. 50% af alle tvillingegravide føder vaginalt og ca. 50% forløser vha. af kejsersnit (de fleste ved planlagt kejsersnit). Enkelte føder tvilling A (den der kommer først) vaginalt og tvilling B ved akut kejsersnit.

For enkeltgravide er det typiske tegn på, at fødslen går i gang, at vandet går. Sådan behøver det ikke at være for en tvillingegravid, her kan tegnene være mindre synlige.   

55% af alle tvillingefødsler sker før 37. graviditetsuge. Fødes tvillinger i uge 38. (to uger før enlinge) regnes de for fuldbårne. Nogle fødesteder sætter man fødslen i gang hos tvillingegravide i uge 38, fordi risikoen for komplikation forøges jo længere der går herefter. 

Til en tvillingefødsel (både vaginalt og ved kejsersnit) vil der typisk være en del personale tilstede: Jordemoder, sygeplejerske og fødselslæge, børnelæge mf. Du lægger ikke mærke til det. Når man er i fødsel, oplever de fleste, at det ville være lige meget om det så foregik midt på hovedbanegården. Generelt er rutinerne meget forskellige fra hospital til hospital, så spørg din jordemoder.

Dansk Flerlingeforening - Freja kan nu tilbyde fødselsforberedende kurser for flerlingegravide

 

 

Flerlinger@Flerlinger.Info | Om Flerlinger.Info | Dementi | Støt Flerlinger.Info - meld dig ind i Freja!

Sidst opdateret den 30-12-2007