Flerlinger.Info
 

Fødesteder i Danmark

Her kan du se hvilke tilbud fødestederne i Danmark har til flerlingefødende. Vi har desværre endnu ikke oplysninger om samtlige fødesteder i Danmark, men vil meget gerne modtage oplysninger og rettelser vedrørende informationerne på denne side. Oplysninger på denne side kan være forældede. 

Glostrup Hospital

  • Særlig flerlingejordemoder (Anne Sofie Esbirk)
  • Hvis der er plads, forsøger man at give flerlingemødre enestue og lade fædrene overnatte.
  • Har flerlingetræf hver 2. måned for kommende og nuværende. flerlingeforældre. 
  • Har neonatal afdeling.
  • Besøgstider på barselgangen 14.30-16 og 18.30-20 (gælder ikke fædre og søskende).
  • Rundvisning ca. hver anden tirsdag kl. 16-18.
  • Desværre er al fødselsforberedelse nedlagt per 1/1-2004

Herlev Amtssygehus

  • Særlig flerlingejordemoder (Anette Beckett)
  • Enestue med egen pusleplads.
  • Seng (rigtig hospitalsseng!) på stuen til far, som kan sove der hver nat.
  • Har månedlige flerlingetræf for kommende og nuværende. flerlingeforældre.
  • Er i øvrigt WHO godkendt spædbarnsvenligt hospital på baggrund af bl.a. deres ammepolitik (dvs. her har man fastlagte rutiner, for at støtte mødre i at amme og personalet er uddannet i den seneste viden om amning). Det er der kun 14 hospitaler i Danmark, der er.
  • Har ingen neonatal afdeling, i givet fald overflyttes man til Glostrup.
  • Besøgstider på barselsgangen kl. 15-16 og 19-20 (gælder ikke fædre og søskende).
  • Rundvisning - ring og aftal en tid.
  • Desværre er al fødselsforberedelse nedlagt per 1/1-2004.

Hvidovre Hospital

  • Særlig flerlingejordemoder (Pernille Meyer).
  • Et hjemmebesøg af flerlingejordemorder i graviditeten.
  • Særlig flerlingefødselsforberedelse, fra ca. 28 uge én gang ugentligt: ½ time i bassin og ½ times snak.
  • Enestue, hvis der er plads, men du risikerer at blive flyttet på 2 eller 4 sengs stue, hvis der fødes flere tvillinger, mens du ligger på barselsgangen.
  • Seng/Sofa på stuen til far, så han kan sove der hver nat (hvis der er plads).
  • Har månedlige flerlingetræf for kommende og nuværende. flerlingeforældre. Den sidste fredag i måneden kl. 10-12.
  • Har neonatal afdeling.
  • Besøgstider på barselsgangen kl. 16-17 og 19-20 (gælder ikke fædre og søskende).
  • Ingen rundvisning.

Roskilde Amtssygehus

  • Særlig flerlingejordemoder (Lotte Raahauge)
  • Særlige flerllingefødselsforberedelse, teoretisk undervisning 3 x 1½ time
  • Enestue, hvis der er plads, hvor far også kan sove
  • Har neonatal afdeling
  • Besøgstider på barselsgangen kl. 16-17 og 19-20
  • Rundvisning inden fødselen + fast rundvisning onsdage kl. 14, på 4. sal.

Af Helle Birkholm-Buch

 

 

Flerlinger@Flerlinger.Info | Om Flerlinger.Info | Dementi | Støt Flerlinger.Info - meld dig ind i Freja!

Sidst opdateret den 30-12-2007