Hvis den ene ikke er skoleparat

Af Helle Birkholm-Buch, medio 2004

En ting er, at man som tvillingeforældre står overfor et valg mellem at sætte tvillinger i hver sin eller samme klasse. Men i sjældne tilfælde står tvillingeforældre i den situation, at den ene tvillingen slet ikke er skolemoden og den anden er meget skolemoden; og hvad skal man så gøre?

Som med alt andet er der ingen gyldne regler. Det er en kompliceret situation, hvor man må se på det enkelte tvillingepar, deres dynamik, deres fælles historie, deres individuelle udvikling og så rådføre sig med den institution, de allerede går i samt undersøge de tilbud den kommende skole har.

Det er vigtigt, at vurderingen af tvillingernes skoleparathed sker i samråd med en fagperson, som er i stand til at sammenligne det enkelte barn med jævnaldrende og som ikke er vant til at se barnet i forhold til sin medtvilling. Dernæst bør det vurderes om forskellene mellem tvillingerne er noget vedblivende eller måske kan tænkes at forandres i løbet af en kortere periode. Som udgangspunkt bør man kun holde den ene tvilling tilbage fra skolestart, hvis han/hun er væsentlig bagud i forhold til sine jævnaldrende og ikke har udsigt til at indhente dette, med en evt. fornøden pædagogisk indsats. (Se evt. skolemoden).

Den kommende skole vil have svært ved at rådgive, fordi de jo endnu ikke kender tvillingerne - men det er selvfølgelig af betydning, hvilke forhold skolen kan tilbyde. Hvis det f.eks. er en skole med en lav klassekvotient, hvor man i ekstrem grad arbejder ud fra det enkelte barns standpunkt, vil det måske alligevel kunne lade sig gøre, at lade dem begge starter - alt afhængig af hvad det er for områder, som gør, at den ene evt. ikke er skolemoden. 

Den amerikanske Twin Services (vidensbaseret rådgivningsnetværk for flerlingefamilier), anbefaler, at man som udgangspunkt gør alt (f.eks. støttepædagog, talepædagog eller andre særforanstaltninger) for at undgå at tvillinger kommer til at gå på hvert sit klassetrin.

Oversigt:

• Tvillingernes dynamik og indlæringsstil
• Tvillingernes adskillelse bliver langt mere gennemgribende
• Den "tilbageblevne" vil være en klasse bagud resten af sin skoletid - det giver et selvtillidsnederlag!
• Hvis det ikke kan være anderledes, kan man overveje hver sin skole
• Tryghedstab
• Den tvilling, der virker mest uafhængig, kan blive hårdest ramt
• Lad dem besøge hinanden
• Vær opmærksom på hjemmefronten
• Ens behandling er ikke nødvendigvis retfærdig behandling

Tvillingernes dynamik og indlæringsstil

I vurderingen af hvorvidt man bør lade den ene tvilling starte i skole før den anden, er det som udgangspunkt de samme forhold man bør overveje, som hvis man skal vælge mellem at sætte dem i hver sin eller samme klasse. Det drejer sig f.eks. om:

• Deres gensidige afhængighed/selvstændighed (deres evt. afhængighed må aldrig være begrundelsen for evt. adskillelse)
• Deres fælles tilknytnings- og adskillelseshistorie (skolestart er ikke stedet at begynde adskillelsestilvænning. Det skal i givet fald være sket langt tidligere)
• Deres indbyrdes konkurrence (kan være negativ eller positiv)

Dernæst er det en god idé, at være opmærksom på, at tvillingers forskellige indlæringsstil let kan forveksles med forskellige færdigheder: Tvillinger kan præcis som andre børn have forskellig indlæringsstil. Desværre kan dét, at tvillinger har forskellig indlæringsstil, let komme til at virke som om, at de rent faktisk har et forskelligt færdighedsniveau.

Tvillingernes indbyrdes dynamik kan få den ene tvilling til at virke mere skoleparat, selvom de begge måske er det. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den ene af tvillingerne fungerer som talerør og social kontaktperson for dem begge (en ikke atypisk rollefordeling blandt tvillinger). Hvis det er tilfældet, kan det let komme til at virke som om, at den ene tvilling måske er mindre social kompetent end den anden. Og måske bør man i stedet se på deres fælles dynamik og på omverdens bekræftelse heraf.

Tilbage til oversigt

Tvillingernes adskillelse bliver langt mere gennemgribende

At lade den ene tvilling starte i børnehaveklasse, imens den anden bliver tilbage i børnehave er en langt mere omfangsrig beslutning end "bare" at sætte tvillinger i hver sin klasse.

Hvis man adskiller tvillinger i hver sin klasse, har de i det første skoleår stadig mulighed for at se hinanden i frikvartererne. Der vil også være mulighed for at de kan være sammen om eftermiddagen på samme SFO (skolefritidsordning). 

Hvis den ene tvilling derimod starter i skolen, mens den anden bliver endnu et år i børnehave, vil tvillingernes adskillelse blive langt mere gennemgribende, for det drejer sig pludselig om hele deres dag.

Endelig er forskellig skolestart en beslutning som er vanskeligere at gøre om end en beslutning om at sætte tvillinger i hver sin klasse: Er man først startet et år senere end sin medtvilling, vil man alt andet lige være et år bagud resten af skoletiden. Hvorimod en beslutning om, at tvillinger skal i hver sin klasse, kan gøres om, hvis det viser sig, at have været en uhensigtsmæssig beslutning.

Tilbage til oversigt

Den "tilbageblevne" vil være en klasse bagud resten af sin skoletid - det giver et selvtillidsnederlag!

Dernæst vil det alt andet lige opleves som et stort nederlag, for den tilbageblevne tvilling, at han/hun må blive i børnehaven. Denne oplevelse rummer elementer af forladthed, reduceret selvtillid samt ikke at være en "stor dreng/pige". Som forberedelse på tvillingernes skolestart er det derfor vigtigt at forældre og pædagoger forsøger at mindske værdiladningen af skolestart som et sted, hvor de "store" børn går.

Oplevelsen af nederlag kan reaktualiseres og måske endda forværres, når den tilbageblevne tvilling selv starter i børnehaveklasse året efter. Til den tid konfronteres han/hun med oplevelsen endnu engang samtidig med at han/hun hele dagen konfronteres med at være "en klasse bagud". Hvilket i kan være hverdag for resten af tvillingerne skolegang. 

Det er vigtigt at anerkende, at det for den tilbageblevne tvilling er et nederlag og ikke forsøge at bortforklare eller underkende disse følelser. I stedet skal der trøstes i det omfang, der er brug for.

Man kan afbøde ved f.eks. at tilbyde den tilbageblevne tvilling en særstatus i forhold til f.eks. en fritidsinteresse, som han/hun får lov at dyrke og blive god til - på egen hånd og herved opbygge noget selvtillid, som kan sprede sig til flere livsområder. Dette kan også medvirke til at bryde en eventuel gensidig forventning tvillingerne imellem om, at den tilbageblevne for evigt vil være "den langsomme/dumme" i forhold til sin medtvilling.

Tilbage til oversigt

Hvis det ikke kan være anderledes kan man overveje hver sin skole

Som udgangspunkt er forskellig skolestarttidspunkt for tvillinger en situation, som så vidt muligt bør undgås. 

Hvis der ikke er andre muligheder, end at lade den ene starte i skole og lade den anden blive et år mere i børnehave, så kan man afbøde noget af klassetrinsforskellen, ved at lade børnene gå på hver sin skole og måske (afhængig af det enkelte tvillingepar) også hver sin SFO (skolefritidsordning).

På det tidspunkt hvor den sidste tvilling starter i skole, har tvillingerne jo allerede haft et helt år med en meget adskilt hverdag, og valget af forskellige skoler vil derfor ikke indebære nogen overvældende forandring af tvillingernes hverdag.

Tilbage til oversigt

Tryghedstab

Hvis det er nødvendigt, at den ene tvilling starter i skole før den anden, skal man være opmærksom på, at begge børn sandsynligvis lider et tryghedstab, når de hidtil har haft en fælles hverdag - også selvom de i denne hverdag ser ud til at være velfungerede hver for sig. De har haft tryghed i hinanden; at de ikke længere har det, kan for nogen tvillinger være befriende og for andre næsten hæmmende:

For nogle er det befriende pludselig, at få lov at være sig selv, uden at skulle tage hensyn til en medtvilling. For andre kan det være hæmmende; hvilket kan komme til udtryk, som vanskeligheder ved f.eks. at indgå i lege og/eller koncentrere sig om en opgave. De har ganske enkelt svært ved at være nærværende, fordi de er for optagede af at spekulere på, hvordan medtvillingen har det.

Tilbage til oversigt

Den tvilling, der virker mest uafhængig, kan blive hårdest ramt

Umiddelbart skulle man tro, at adskillelsen vil gå hårdest ud over den af tvillingerne, som er mest afhængig af sin medtvilling. Men undersøgelser viser at det i de fleste tilfælde er lige omvendt. Simpelthen fordi den "stærke/uafhængige/dominerende" (afhængig af hvilke ord man sætter på) hidtil kan have defineret sig selv i forhold til sin medtvilling, og ved adskillelsen pludselig ikke længere har noget, at definere sig selv ud fra og måske oplever at "tabe sig selv lidt".

Det kan være skræmmende, at miste det holdepunkt hvorudfra man har defineret en stor del af sit selvbillede/sin selvopfattelse. Især hvis alle forventer af én, at man hidtil har været selvstændig, fordi man ganske enkelt var mere uafhængig, end tilfældet nu viser. 

Tilbage til oversigt

Lad dem besøge hinanden

For at mindske tvillingerne bekymringer om hinanden kan det være vigtigt, at man i en overgangsperiode giver dem mulighed for at besøge hinanden i SFO/børnehave, så de får en konkret oplevelse af, hvad de hver især fortager sig, når de ikke er sammen.

Tilbage til oversigt

Vær opmærksom på hjemmefronten

Med tvillinger på hvert sit klassetrin, er det vigtigt at være meget opmærksom på tvillingernes indbyrdes dynamik hjemme. Forskellig klassetrin er det kraftigste måde at understrege forskelle mellem tvillingerne på, og det kan medføre negativ konkurrence, hvor den ene tvilling bevidst eller ubevidst kommer til at tryne den anden. Situationen kan være lettere at acceptere, hvis den "sene" tvilling har jævnaldrende kammerater, som også skal blive et år mere i børnehaven.

Tilbage til oversigt

Ens behandling er ikke nødvendigvis retfærdig behandling

I overvejelserne omkring forskellig skolestarttidspunkt, er det vigtigt at være opmærksom på at ens behandling ikke nødvendigvis er retfærdig behandling. Retfærdig behandling vil sig at møde det enkelte barns unikke behov (dog med hensyntagen til deres unikke fællesskab som tvillinger!). Dette gælder også i forhold til den tvilling, som er meget skolemoden.

Hvis der er store evnemæssige forskelle, kan det være vanskeligt som forældre, at støtte den ikke sene tvilling, mens man samtidig opmuntrer og roser den fremmelige. Hvis man rose dem begge for de samme præstationer - trods deres store forskelligheder, vil det virke hult og falskt og derfor ofte have den modsatte effekt. Omvendt vil det også være uretfærdigt og uhensigtsmæssigt aldrig at rose. Det optimale er at finde forskellige individuelle områder, hvor man kan rose hvert enkelt barn individuelt.

Børn, der får ros, får styrket deres selvtillid (tillid til egne kompetencer). Børn med et stærkt selvværd (oplevelse af sin værdi som person uanset sine handlinger - knyttet til ubetinget kærlighed og accept) er i mindre grad afhængige af deres selvtillid.  

Tilbage til oversigt