Franske tvillinger er ikke sprogligt forsinkede
Af Helle Birkholm-Buch, medio 2004
Op igennem det 20. århundrede har
adskillige undersøgelser gang på gang
kunnet dokumentere, at tvillinger som
gruppe er sprogligt forsinket
sammenlignet med enlinger. Mange årsager
har været på banen, f.eks. moderens
rolle, eksistensen af et ”hemligt” sprog
tvillingerne imellem, manglende
motivation til at tale fordi tvillinger
forstår hinanden og senest den særlige
triadiske kommunikations situation, som
tvillinger befinder sig i.
Trods denne viden om tvillingers
generelle sprogudvikling mangler der
forsat i mange lande en opmærksom
omkring problemet hos både forældre og
fagpersonale.
En ny fransk undersøgelse af 124 franske
tvillingers sprogfærdigheder, har vist,
at de undersøgte tvillinger, som gruppe,
faktisk ikke er sprogligt forsinket
sammenlignet med enlinger.
Forskerne mener, at dette skyldes, at
der i Frankrig er et udbredt kendskab
til den franske psykolog Zarros arbejde
med tvillingers sprogudvikling. Zarro er
især kendt for at have beskrevet,
hvordan tvillinger ofte har deres helt
eget system af roller fordelt imellem
sig (den såkaldte ”par-effekt”).
Det udbredte kendskab til Zarros
forskningsresultater i Frankrig betyder
jf. forskerne i denne undersøgelse, at
der blandt både forældre og lærere,
børnelæger, psykologer og
omsorgspersonale ”som oftest er
ekstra opmærksomme på tvillingers
eventuelle sproglige vanskeligheder”
(egen oversættelse). Dette er
sandsynligvis årsagen til, at
undersøgelse ikke fandt nogen sproglig
forsinkelse hos de undersøgte tvillinger
sammenlignet med enlinger.
På hvilken måde den øgede opmærksomhed
hos franske forældre og fagpersonale får
positiv indflydelse på tvillingers
sprogudvikling sagde undersøgelsen
desværre ikke noget om.
|
|
|