Flerlinger.Info
 

Sprogudvikling påvirkes af medtvillingens køn

Af Helle Birkholm-Buch, medio 2004

Hidtidige undersøgelser af tvillingers sprogudvikling har søgt at sammenligne tvillingers sprogudvikling med enlingers sprogudvikling. Man har forsøgt, at afdække årsagerne til at tvillinger som gruppe generelt er sprogligt forsinket sammenlignet med enlinger. Og man har hidtil forsøgt at at be- eller afkræfte eksistensens af et ”hemligt” sprog tvillinger imellem.

Nu har franske forskere i en helt ny undersøgelse forsøgt at se på, hvilken betydning medtvillingens køn har for den enkelte tvillings sprogudvikling.

Forskerne har testet 124 tvillingers sproglige udvikling. Af de 124 var der 60 tvillingepar af forskelligt køn (30 piger og 30 drenge) samt 64 tvillinger af samme køn (32 piger og 32 drenge). Børnene var ca. 4½ år.
Grupperet efter det bedste testresultat, vidste den franske undersøgelse følgende:

  1. De der scorede højst, var drenge med en pige som medtvilling (Tvillingedrenge i tvillingepar med forskelligt køn)

  2. Dernæst kom piger, som havde en dreng som medtvilling (Tvillingepiger i tvillingepar med forskelligt køn)

  3. Næstsidst kom piger, som havde en pige som medtvilling (Tvillingepiger i tvillingepar af samme køn)

  4. Og sidst, drenge, som havde en dreng som medtvilling (Tvillingedrenge i tvillingepar af samme køn).

Årsagen til, at denne undersøgelse viser, at det hvad sprogudvikling angår er en fordel at have en medtvilling af modsat køn er ikke afdækket.

Forskerne mener (med udgangspunkt i Vygotskys tese om "Zonen for nærmeste udvikling"), at det måske skyldes, at tvillingedrenge, som har en søster som medtvillinger, nyder godt af, at hun i kraft at sit køn er hurtigere sprogligt udviklet. Piger udvikler sig generelt hurtigere end drenge. Piger kan altså være en slags "lærer" for deres tvillingebrødre.

På denne baggrund skulle man tro, at det ville være en ulempe for tvillingepiger at have drenge som medtvillinger, fordi de jo er senere udviklet end deres søster. Men her mener de franske forskere, at dét også kommer piger sprogudviklingsmæssigt til gode, at de har en slags lærerrolle for deres tvillingebrødre. Men dén eller de faktiske årsager er altså desværre endnu uafdækkede.

 

Flerlinger@Flerlinger.Info | Om Flerlinger.Info | Dementi | Støt Flerlinger.Info - meld dig ind i Freja!

Sidst opdateret den 23-11-2006