Sådan udvikles børns sprog

Af Maja Egelund Nielsen, cand.psyk.

O-1 år - født med sprogforståelse

Forskning viser, at børn er i stand til at skelne mellem alle sprogs grundlæggende lyde (såkaldte phonemer) allerede fra fødslen af. Dvs. at et spædbørn reagerer, når der i en højtaler skiftes ml. alle de forskellige varianter at f.eks. lyden A som findes i forskellige sprog. På den måde kan man sige, at børn starter med at være i stand til at kunne lære alle sprog, men allerede fra 12 mdr. alderen, har man kunne påvise, at børn koncentrerer sig mere om deres eget sprog.

Fra fødslen laver børn forskellige (bable) lyde, som bestemt ikke er ligegyldige. Fra ca. 3 måneders alderen bliver lydene en del af det sociale samspil: Børn benytter lydene mere, når voksne taler til dem. På den måde lærer børn en meget vigtig ting omkring sprog – nemlig at hver person taler til hinanden og efter tur. Hvis moren f.eks. siger ”Se en sød lille næse du har” og barnet glad svarer ”agyy”, er udtryk for, at barnet tager del i en (primitiv form for) samtale.

En anden start på den sproglige forståelse får børn gennem den måde forældrene taler til dem på. Uden at tænke over det, taler de fleste forældre til deres børn på en ganske særlig måde: De overdriver de sproglige lyde og starter typisk en sætning i et højt toneleje for så at afslutte sætningen i et lavere toneleje. Denne form for ”babysnak” kaldes også ”motherese”. Det hjælper børn med at lære, hvordan en sætning er opbygget lydmæssigt og at der er pauser mellem sætninger.

1 år - de første ord

Omkring 1års alderen begynder børn at sige de første ord. Ordene drejer sig om, hvad der opleves i den ”ydre” verden f.eks.: ”Fugl”, ”hund” (navneord), ”varm”, ”kold” (tillægsord) eller ting, der sker såsom  ”giv”, ”skub” (udsagnsord). Alle bøjninger og endelser mangler. Selvom børn i denne alder kun udtrykker enkle ord, f.eks. ”hund”, er der meget, der tyder på, at der er et meningsfuld formål med ordet, som f.eks. ”hunden løber forbi mig” eller ”giv mig den hund”.

Børn starter med at opfatte ord på et generelt plan og kommer tit til at overgeneralisere. Således kan ordet ”kanin” bliver betegnelsen for alle pelsklædte dyr, eller ”bold” kommer til at betegne alt der har runde træk som f.eks. månen, ansigter, månen grapefrugter m.m. At lære tingene på et mere generelt plan giver et godt udgangspunkt for senere at kunne nuancere ordene, og det gør det lettere at placere nye ting i forhold til nogle generelle begreber. F.eks. vil et barn til at begynde med primært opfatte nye ting på basis af form og give dem et ord, der passer til denne form. Hvis det allerede kender et ord for formen vil barnet tro, der er tale om enten materialet eller farven.

2 år - små sætninger

Ved 2 års alderen begynder små sætninger at dukke op, der minder lidt om et telegram, fordi sætningerne er korte. Sætningerne har en bestemt opbygning (syntax), sådan at den, der handler, nævnes før selve handlingen. F.eks. siger lille Peter ”mor kast bold” og ikke ”bold kast mor”. Nogle mener således, at børns grammatiske evner er medfødte.

Andre har fremhævet, at sprogtilegnelse kræver meget mere samspil med omsorgspersoner. Sprog udvikles ikke kun ved at høre andre tale, men også ved selv at bruge sproget.  Børn lærer ikke kun at bruge ord, men også hvad der skal siges, hvornår, til hvem og i hvilken situation (kulturspecifikke konversationsfærdigheder).

Sprog er på denne måde i høj grad en social færdighed, som børn træner i fra første færd, men som de ofte først behersker, efter flere års træning.

2½–5 år - ti nye ord dagligt

I denne periode lærer børn ca. 10 ord dagligt. Når de er 5 år, har de et ordforråd på ca. 15.000 ord. Sproget bliver gradvist mere og mere udviklet.

I 2-3 års alderen laver børn korrekte datidsendelser, men når de er mellem 4 og 5 år gamle, kan der pludselig opstå ”fejl” igen – f.eks. siger barnet ”synkede” i stedet for ”sank”. Disse fejl opstår, fordi barnet søger at finde generelle mønstre for sproget, som kan bruges hver gang uden undtagelser. Nu begynder barnet at kunne fortælle sammenhængende historier og får her i også træning i at finde frem til de ord, der bedst dækker tanker og viden.

Udbygningen af sproget giver altså også nye muligheder for selvoplevelsen og selvforståelsen, som nu også får en sproglig dimension. Men noget går også tabt, når der pludselig bliver sat ord på situationer og samspil, der før ikke blev udtalt, men var en slags intuitiv oplevelsesform.