Flerlinger.Info
 

Årsager til gråd

Gråd er spædbarnets bedste kommunikationsmiddel i forhold til at opnå behovsopfyldelse. Årsagerne til gråd kan altså være mange. Oftest skyldes gråd, at barnet oplever en eller anden form for ubehag, f.eks. sult, tørst, en for stram/våd ble eller blot ønsker at få tæt fysisk kontakt.

Spædbørns behov for fysisk kontakt er meget større end man tror! Biologisk set giver det god mening: Når barnet via gråd kan sikre sig tæt fysisk kontakt, er det også sikret beskyttelse og dermed overlevelse!

Selvom man forsøger sig frem med alt muligt, er det ikke altid, at man kan finde årsagerne til spædbarnets gråd (nogen gange kan for mange forskellige måder at trøste på også forværre situationen, fordi det bliver for meget og stresser barnet).

Af Helle Birkholm-Buch, medio 2004

 

Flerlinger@Flerlinger.Info | Om Flerlinger.Info | Dementi | Støt Flerlinger.Info - meld dig ind i Freja!

Sidst opdateret den 19-02-2006