Kolik - et underudviklet nervesystem?

Ca. 10% af en årgang får kolik. Kolik defineres ved mere end 3 timers gråd dagligt, mere end 3 dage ugentligt i min. 3 uger. Der forskes i øjeblikket i spædbørns gråd på bl.a. Københavns Universitet. Begrebet Kolik stammer fra det græske kolikos, hvilket referer til tyktarmen. Begrebet er derfor egentlig misvisende, for det har intet med tarmfunktionen at gøre. I stedet foreslår Marissa Alvarez, som forsker i spædbørns gråd på Københavns Universitet, at man bør anvende begrebet "vedvarende gråd". 

M. Alvarez (2001) fandt ved gennemgang af litteraturen på området 96 forskellige "forklaringer" på kolik, lige fra mælkeallergi til uregelmæssig amning eller for hurtig omsorgsreaktion, når barnet græd. 

Nogle kolikbørn kan trøstes, ved at man f.eks. går med dem på armen, tager barnevognen ind i stuen og kører hen over dørtrinet ustandseligt, hopper rundt med barnet på armen (i bogstaveligste forstand) eller hvad de desperate forældre nu finder på - andre "kolikbørn" kan ikke trøstes. 

Vedvarende gråd (kolik) har vist sig at påvirke forældrenes oplevelse af, hvorvidt de er kompetente forældre eller ej. Det interessante er, at mødre  ikke altid oplever sig som mindre kompetente pga. vedvarende gråd. Faktisk oplever en del sig selv som mere kompetente, jo mere barnet græder, hvorimod fædre generelt oplever sig selv som mindre kompetente jo barnet græder. Vedvarende gråd fører ofte til en formindsket sensitivitet hos forældrene og dermed formindsket kontakt til barnet - i ekstreme tilfælde kan vedvarende gråd føre til fysiske overgreb mod barnet. Vedvarende gråd (kolik) har i sig selv ingen betydning for barnet på lang sigt - det har derimod grådens eventuelle negative virkning på mor-barn forholdet, hvorfor praktisk støtte fra omgivelserne er afgørende.  

I september 2001 startede et 3-årigt forskningsprojekt som bl.a. skal afdække om kolik er kulturbestemt - f.eks. ved man at børn generelt græder mere i den vestlige verden end i f.eks. Afrika, hvor børnene sover op af deres mor og mødrene ammer langt hyppigere. Hvis der trods dette også findes kolik i Afrika, er tesen, at kolik skyldes et underudviklet nervesystem, som gør, at barnet ikke selv kan regulere sin gråd, når det først går i gang.  

For det første græder kolikbørn og ikke-kolik børn lige hyppigt, kolikbørn græder bare i længere tid ad gangen og er vanskeligere at trøste. At årsagen skal findes i et underudviklet nervesystem, underbygges af, at barnet i løbet af de første 3 levemåneder gennemgår nogle udviklingsmæssige forandringer - såkaldte bioadfærdsmæssige skift. For interesserede handler det f.eks. om myelinering af kortikale og subkortikal neurale forbindelse. I perioden forekommer også synlige skift i barnets adfærd, bl.a. begynder det såkaldte sociale smil og evnen til at græde "med vilje". Søvnrytmen vender også, således at barnet nu begynder sin søvn med dyb søvn frem for REM søvn, som det hidtil har gjort.

Eftersom gråd generelt hyppigst forekommer om aftenen, er det måske årsagen til at kolik ofte er et aften/nat fænomen. Måske er det også derfor, der er en overrisiko for kolik blandt for tidligt fødte. 

Kilder: 

• Alvarez, M.: Early infant fussing and crying and maternal characteristics, Københavns Universitet, 2001.
• Christoffersen, M. N.: Spædbarnsfamilien - rapport nr. 1 fra forløbsundersøgelsen af børn født i efteråret 1995, Socialforskningsinstituttet, 1998.
• Poulsen, A.: Børns Udvikling, Gyldendals, 1994.

Af Helle Birkholm-Buch, medio 2004