Tilknytning
Tilknytning er uhyre vigtigt for børns
udvikling! Tilknytning handler om, hvilken betydning
omsorg har for barnets udvikling og er et af de mest
veldokumenterede psykologiske fænomener.
Igennem 60 år har man forsket i tilknytningen og dens kolosale betydning som byggesten i barnets
udvikling, herunder bl.a. barnets selvbillede,
selvstændighedsudvikling og
identitetsudvikling
m.m.
På baggrund af, at
omsorgen for to (eller flere) spædbørn på én gang, kan virke
hindrende for, at omsorgspersonen kan reagerer tilstrækkeligt på det
enkelte barn, har der været fremsat teorier om, at tvillinger er i
større risiko for at udvikle en utryg tilknytning.
Sparsomme empiriske
undersøgelser heraf vanskeliggøres af, at tilknytningstests er
designet til ét barn og én far/mor og ikke til tvillinger samt af at
tvillingeskabet i sig selv kan virke beskyttende mod utilstrækkelig
omsorg.
Med udgangspunkt i den
eksisterende forskning, er det endnu ikke muligt at sige noget om,
hvorvidt tvillingers tilknytning er mere eller mindre utryg end
enlingers. Og teoretisk er det muligt at argumenterer både for og
imod....
Argumenter for og imod vil
i fremtiden blive præsenteret her sammen med nye
forskningsresultater på området.
Der bør skelnes mellem tilknytning, som et
psykologisk velafgrænset fænomen (se
hvad er tilknytning) og
tilknytning, som det ofte bruges i folkemunde som beskrivende for
hele forældre-barn forholdet. Artikler i denne sektion vil omhandle
begge dele. God læselyst! |