Hvad er tilknytning?

Af Helle Birkholm-Buch, november 2007

Spædbarnet fødes hjælpeløst og har derfor et medfødt behov for at opleve fysisk nærhed, for således at sikre sig overlevelse, altså være tryg!  Dette biologisk funderede behov for tæt fysisk kontakt og nærhed til en eller flere bestemte personer kaldes ”tilknytning”.

Behovet for tilknytning er så stærkt, at børn, der ikke får tæt tilstrækkelig fysisk nærhed, sygner hen og visner – og helt uden intim nærhed med et andet menneske svækkes barnets overlevelsesevne.

Tilknytningsforskningen

Efter anden verdenskrig var der mange forældreløse børn, som kom på børnehjem. Her fik de rene bleer og mad i munden, men man var ikke klar over betydningen af menneskelig kontakt. Det viste sig hurtigt, at de børn som fik blot en lille smule menneskelig kontakt havde et væsentlig bedre helbred end de børn, som så og sige ingen kontakt fik.

Tilsvarende har abeforsøg vist, at aber foretrækker et blødt tøjdyr, der ligner en mor frem for den maskine, som sørger for, at de får mad og vand. Behovet for fysisk nærhed er altså lige så stort som (eller måske større end) behovet for fysisk næring!

På denne baggrund er der i løbet af de sidste 60 år blevet forsket indgående i betydningen af børns tilknytning.

Tilknytning er grundlæggende for børns udvikling

Begrebet tilknytning bruges meget forskelligt af forskellige forskere. Oprindeligt (og sådan som begrebet bruges her) dækker tilknytning alene over barnets behov for intim nærhed og kontakt med en eller flere bestemte personer. Det skal altså ikke forveksles med barnets behov kommunikation, indlevelse, aktivering m.m. eller nogle andre aspekter af forældre-barn forholdet. 

En tryg tilknytning er ene og alene udtryk for, at det enkelte barn får opfyldt sit unikke behov for nærhed til sine omsorgspersoner, således at barnet kan bruge disse personer som en sikker base, hvorudfra det kan udforske verden.

Selvom begrebet tilknytning således er meget afgrænset, er tilknytning så grundlæggende for børns udvikling, at kvaliteten af et barns tilknytning (tryg eller utryg) har en kolossal indflydelse på alle mulige andre aspekter af barnets udvikling, så som nysgerrighed, selvværd, selvtillid, empati, indlevelse, sociale og skolastiske færdigheder, intelligens og psykopatologi m.m..

Tilknytning er altså en fundamental byggesten i barnets personlighed og danner desuden en slags skabelon for barnets fremtidige forhold.

Det er ikke sådan, at tilknytningen påvirker barnet på uigenkaldelig og uforanderlig vis. Tilknytningens betydning skal mere opfattes som en slags briller, som farver barnets måde at se sig selv og omverden på. En slags forventningsskabelon i forhold til hvilke forventninger barnet har til sig selv og omverden, og forventninger bliver ofte til selvopfyldende profetier!

Barnet er født til at knytte sig til specifikke personer

Allerede fra fødslen er barnet udstyret til at genkende sine omsorgspersoner (se spædbarnets medfødte evner). Efter få måneder har barnet  dannet tilknytning til de omsorgspersoner, som barnet har haft daglige erfaringer med, og inden udgangen af det første leveår begynder barnet, at udvise en specifik tilknytningsadfærd.

Barnets tilknytningsadfærd kan være præget af tryghed, hvis barnets omsorgserfaringer har været præget af tilgængelighed og tilregnelighed. Hvis barnets omsorgserfaringer har været præget af manglende eller usikker og uforudsigelig tilgængelighed eller utilgængelighed, vil barnets tilknytningsadfærd være præget af utryghed og ambivalens.

Afhængig af tilknytningens kvalitet (tryg/utryg) vil barnet kunne bruge tilknytningspersonerne som en tryg base for udforskning af verden. Når spædbørn udviser frustration ved adskillelse fra de velkendte omsorgspersoner, er der altså tale om en adfærd, der har rødder i barnets medfødte behov.

Selvom tilknytning har kolosal betydning, er der naturligvis andre kvaliteter ved forældre-barn forholdet, som også har stor betydning for barnets videre udvikling, f.eks. kommunikation, fælles aktivitet, kontrol, empati og engagement samt ikke mindst hvordan barnets medfødte temperament påvirker forældre-barn forholdet!