 |
Flerlinger.Info |
Kommunale tilbud til flerlingefamilier i Danmarkaf Helle Birkholm-Buch, kandidatstuderende i psykologi samt modtager af The Galton Award 2004. Hent rapporten som PDF Præsenteret på:Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning, Odense, 1.-4. juli 2004 ResuméDenne undersøgelse af flerlinges forhold i Danmark, er den største af sin art nogensinde. Den søger, at afdække de kommunale tilbud, som flerlingefamilier i Danmark får fra flerlingernes fødsel til deres skolestart. Formålet er, at få sat fokus på den meget uensartede støtte og vejledningen af flerlingefamilier, som forekommer. Alle kommuner i Danmark har fået tilsendt et spørgeskema og 91,5% har svaret (n = 248). Baggrunden for denne undersøgelse er det voldsomt stigende antal familier, som får flerlinger samt en manglende specificering af serviceloven i forhold til, hvorvidt kommuner skal hjælpe disse familier. Følgende fire fokusområder søges afdækket: 1) Aflastning i løbet af barselsperioden 2) Tilbud fra sundhedsplejen 3) Pasningsforhold ved barselsophør 4) Skolestart 64,9% af kommunerne har et eller flere tilbud, som falder inden for denne undersøgelses fokusområder. 34,7% yder nybagte flerlingefamilier en eller anden form for aflastning i typisk de første 3-6 måneder. I 34,7% af kommunerne tilbydes en udvidet service til flerlingefamilier indenfor sundhedsplejen, f.eks. en særlig flerlingesundhedsplejerske, udvidet besøg eller særlige flerlingemødregrupper. 19,8% giver flerlingefamilier mulighed for at blive ansat som dagplejer for egne børn. Kun 2,8% af kommunerne har en fast politik i forhold til flerlinger og skolestart, således at de enten anbefaler hver sin eller samme klasse. De resterende kommuner svarer, at de har en fleksibel tilgang, hvilket kan dække over en egentlig vidensbaseret stillingtagen til problemstillingen eller en manglende stillingtagen, som udmunder i en individuel vurdering fra gang til gang. Overordnet set er der ingen sammenhæng mellem antal flerlingefødsler og udbuddet af kommunale tilbud til flerlingefamilier (τ = 0,182, p < 0,01). Indholdsfortegnelse
Kap. 1: IndledningVia samarbejdet mellem Brøndby Tvillinge og Flerlinge Forening, Dansk Flerlingeforening – Freja, Trillingeforældreforeningen Danmark, TvillingeNet samt Dansk Præmatur Forening er det kommet til min opmærksomhed, at flerlingefamilier får meget uensartede tilbud alene afhængig af hvilken kommune, de er bosiddende i. For eksempel er serviceloven uspecifik i forhold til, hvilke tilbud kommunerne kan give nybagte flerlingefamilier alene på baggrund af flerlingesituationen. Det betyder, at mange flerlingefamilier, samtidig med at de skal håndtere arbejdsbyrden ved to spædbørn og det pres dét lægger på familien, også står overfor en længere forhandling med deres kommune om, hvorvidt der er lovhjemmel til at give dem en hjælpende hånd alene på baggrund af deres flerlingesituation. Der fødes i dag dobbelt så mange flerlinger som for 10 år siden. Det betyder, at flere og flere familier oplever, at få to eller tre børn på én gang i et sundheds- og socialsystem, som er indrettet på ”enlingefødsler”. Eksempelvis tilbydes i Danmark kun én barselsperiode uanset hvor mange børn, der fødes samtidig, hvor man i både Sverige og Norge tilbyder en udvidet barselsperiode i forbindelse med flerlingefødsler (se Appendiks for sammenligning mellem de nordiske lande). Med denne undersøgelse ønskes der skabt opmærksomhed omkring:
I undersøgelsen fokuseres primært på tvillinger. For det første fordi trillinger forekommer mere sjældent og har vanskeligheder af større omfang end tvillingefamilierc, for det andet fordi det er meget få kommuner, som har angivet, at de udelukkende har særlige tilbud til trillinge- og firlingefamilier. Og for det tredje fordi de tilbud, der gives tvillingefamilier, også gælder for trillingefamilier. Denne undersøgelse vil kunne tjene som sammenligningsgrundlag i en evt. vurdering af flerlingefamiliers forhold efter den forstående kommunale strukturreform. Flerlingefamiliers vilkårAt få flere børn på én gang er ikke blot en familieforøgelse – det er en familieforandring, som rummer unikke udfordringer for alle medlemmer af familien, både forældrene, ældre søskende og tvillingerne. Adskillige udenlandske undersøgelser påpeger, at det er en særdeles stor psykosocial belastning for familier at få mere end ét barn af gangen, samt at de fleste familier uden hjælp fra familie, venner, naboer eller det offentlige klarer sig dårligt (f.eks. Ainslie 1997; Chang 1990; Malmstrom & Poland 1999; Clark & Dickman 1984; Hay & O´Brien 1984; Hay et al. 1987; Goshen-Gottsten 1980; Minde et al. 1982; Lytton 1980; Piontelli 2002; Robin et al. 1988; 1989;1991 & 1992; Spillman 1987). Det er dog ikke alene en stressbelastning af få tvillinger, men også at være tvilling (f.eks. Malmstrom & Poland 1999; Ainslie 1997; Robin et al. 1988; Stewart, E.A. 2000). Med udgangspunkt i nyere forskning i tvillingers opvækstvilkår foreslår Council of Multiple Birth Organizations (COMBO) of the International Society for Twin Studies[1] at hjælp til tvillingefamilier bør være en rettighed[2]. TvillingeforældreFor forældrene er arbejdsbyrden så overvældende, at der er langt imellem nydelsesfuld nærkontakt med det enkelte barn. Nybagte tvillingemødres arbejdsbyrde svarer til 14 timer i døgnet alene på bleskift og madning (Robin et al.1988). Der peges på en væsentlig større risiko for angst (næsten 50%), stress (40-50%)[3] og fødselsdepression (30-50%) ofte af en mere svær og langvarig karakter, uoverkommeligheds- og utilstrækkelighedsoplevelser (medførende reduceret tillid til egen forældrekompetence) samt en væsentlig større grad af decideret søvnmangel især i det første år – med de 6 første måneder som de mest stressfulde[4] (Bardzik et al. 2003; Hay et al. 1990; Robin et al. 1988 & 1991; Thorpe et al. 1991). Dertil oplever tvillingemødre en social isolation grundet vanskeligheder ved at komme ud og omkring med to spædbørn (Piontelli 2002)[5]. Kontakten til det enkelte barn er ofte præget af en delvis opmærksomhed på det andet barn; aldrig kan en tvillingemor give sit ene barn 100% opmærksomhed uden at opleve en splittelse i forhold til det andet barns velbefindende (Davidson 1992 citeret i Stewart 2000): Vågner den ene og begynder at græde midt imens moderen sidder og ammer den anden, hvis behov skal hun så først imødekomme? Langt færre tvillingemødre gennemfører amning af deres tvillinger[6], amning og madning opleves i øvrigt som en af de mest stressfulde situationer i løbet af dagen og flaskegivning sker hyppigt uden kropskontakt med barnet, fordi begge børn ofte får flaske samtidig (Leonard, 2003; Robin et al. 1991 & 1992; Sandbank 1988). Forskningen omkring flerlingefamiliers risiko for skilsmisse er mangelfuld, men der findes enkelte undersøgelser, der peger på større risiko for skilsmisse og forøget risiko for ægteskabelige problemer blandt tvillingefamilier (Chang 1990; Piontelli 2002 samt Spillman 1984 & 1992 citeret i Stewart 2000). SøskendeTvillinger fødes ofte i familier, som har børn i forvejen (Sandbank 1988; Robin et al. 1991; Segal 2000). Søskenderivalisering er et veldokumenteret fænomen (se f.eks. Adler, Winnicot, Dunn mf.), men effekten af at få to eller tre mindre søskende på én gang er kun sparsomt berørt i litteraturen. Alene arbejdsbyrden med to spædbørn indebærer, at forældres tid til ældre søskende i bedste fald bliver sparsom og i værste fald mangelfuld (Chang et al. 1990; Lytton 1980; Malmstrom 1988). Samtidig opstår der med tvillinger i familien en ekstra gruppering: Udover voksen/barn gruppering, som alle børnefamilier har, er der i tvillingefamilier også ”tvillingerne” som en dyadisk enhed (dyade = to personer i et samspil). Som enesøskende til tvillinger, kan man let føle sig ekstra uden for, fordi man som enling[7] står uden for både forældredyaden og tvillingedyaden. Søskende til tvillinger har større vanskeligheder ved at vænne sig til at blive storesøster/-bror (Bernstein 1980; Malmstrom 1988; Sandbank 1988 & 1999; Stewart 2000). Der peges på en forøget risiko for børnemishandling af børn, som har yngre tvillingesøskende (Groothius et al. 1982) og der er 3 gange så mange ældre søskende til tvillinger, som udvikler adfærdsproblemer sammenlignet med ældre søskende til to enkelt fødte, en tendens der samtidig lader til at forværres i løbet af de første 3-4 år (Hay et al. 1988 & 1990; Sandbank 1988). TvillingerneDe fleste psykologiske processer, som antages at være vigtige for mor-barn relationen (f.eks. affektiv afstemning, tilknytning, spejling, fælles opmærksomhed) baseres på dyadiske relationer (Bernth 1989; Bowlby 1988; Cole & Cole 1996; Havnesköld & Mothander 1995; Poulsen 1994; Stern 1991). For en tvillingemor er det i vid udstrækning ikke praktisk muligt, at etablere to dyadiske relationer simultant, når der er to individuelle børn, hvis behov skal opfyldes samtidig (Ainslie 1997; Robin et al. 1991 & 1992). Mange tvillingemødre forsøger at spare tid ved at effektiviserer og økonomisere omsorgen for tvillingerne og opnår derfor heller ikke i omsorgsarbejdet en-til-en kontakt med det enkelte barn – arbejdsomfanget med tvillinger vanskeliggør i både tid og reduceret overskud realiseringen af to dyadiske relationer og kontakten bliver primært triadisk (smst.; Robin et al. 1988, 1989; 1991 & 1992). Det er både kvaliteten og kvantiteten af tid til hvert enkelt barn som forandres væsentlig, når der kommer to børn på én gang: Eksempelvis har tvillingemødre til 6 måneder gamle tvillinger i gennemsnit tid til 110 minutters leg dagligt til deling mellem tvillingerne – mødre til enlinger har tid til 240 minutter til daglig leg (Hay & O´Brien 1984). Tvillingemødre taler næsten lige så meget med deres tvillinger tilsammen som enlingemødre taler med deres ene barn og den verbale interaktion har en kortere og mindre kompleks karakter (Conway et al. 1980). Tilsvarende henvender tvillinger sig næsten halvt så lidt til deres mor, som enlinger gør – den verbale interaktion halveres simpelthen. Tvillingemødre opmuntrer og fremmer det enkelte barns opmærksom på omverden næsten halvt så meget, som enlingemødre gør (Bornstein & Ruddy 1984). Mængden af tid og direkte henvendelser til det enkelte barn har meget tidligt indflydelse på barnets videre kognitive/intellektuelle og sproglige udvikling (smst.; Hay et al. 1984; Zazzo 1976). Så selvom forsinket sprogudvikling ofte skyldes en kombination af mange faktorer, så er tvillinger ekstra udsatte pga. den reducerede voksenkontakt tidligt i livet (smst.; Conway et al. 1980; Hay et al. 1987; Johnston et al. 1984; Savic 1980 mf.). Mange forskere påpeger, at tvillingeforældre af nød frem for af valg i en eller anden udstrækning må negligere deres børn (f.eks. Ainslie 1997; Costello 1978; Hay & O´Brien 1984a; Lytton 1980; Robin et al. 1988 samt 1991; Spillman 1987). Dette skyldes både, at tvillingeforældre af mangel på overskud er mindre sensitive og at tvillingeforældre pga. arbejdsbyrden ikke har reel mulighed for, i tilsvarende omfang som enlinge-forældre, at imødekomme hvert enkelt barns unikke behov (smst.). Den anerkendte børnelæge, psykiater og psykoanalytiker D.W. Winnicot skriver således i The Child, the Family and the Outside World: “I en eller anden udstrækning må hun fejle, tvillingemoderen må stille sig tilfreds med, at hun kun kan gøre sit bedste og så blot håbe på, at børnene med tiden vil finde fordele ved tvillingeskabet som kan kompensere for den uundgåelige ulempe, det er at være født som tvilling” (1990, p. 139, min oversættelse). For tvillingernes vedkommende er det især i det første leveår en stressbelastning at være to, der så tidligt skal deles om én voksens tid og opmærksomhed (f.eks. Costello 1978; Tomaselle et al. 1986)[8]. Som følge heraf er der udover de førnævnte kognitive forsinkelser og herunder sproglige vanskeligheder også en forøget risiko for tilknytningsforstyrrelser (Ainslie 1997), opmærksomheds- og koncentrationsproblemer (Hay & O´Brien 1983; Hay et al.1986 & 1987). Især sidstnævnte giver sammen med den forsinkede kognitive og sproglige udvikling forøget risiko for skolastiske vanskeligheder[9] - især mht. læsning og skrivning - højt op i skolealderen[10] (smst. samt Hay et al. 1984a; Hay et al. 1984b; Hay et al. 1986; Johnston et al. 1984). Der peges også på øget risiko for adfærdsforstyrrelser som aggressivitet (smst.) og blandt tvillinger som gruppe diagnosticeres DAMP og psykosomatiske stresssymptomer hyppigere (Hultman et 2003; Hay et al. 1984a). Ætiologien bag skizofreni og en del andre psykiatriske lidelser er uafklaret, men i den udstrækning årsagerne skal findes i perinatale komplikationer og/eller tidlige psykosociale forhold, er der en forøget risiko blandt tvillinger. En dansk undersøgelse af forekomsten af sindslidelser blandt tvillinger peger på, at der for alle psykiatriske lidelser er en forøget risiko sammenlignet med enlinger (Kläning, Mortensen & Kyvik 1996). Endelig peges der på forøget risiko for omsorgssvigt og børnemishandling. Børnemishandling og omsorgssvigt skyldes ofte et sammensurium af faktorer, men tvillingesituationen er i sig selv en signifikant risikofaktor i forhold til omsorgssvigt (Groothuis et al. 1982). Undersøgelser svinger mellem 2,5 til 9 gange forøget risiko sammenlignet med enlinger. Den mest sandsynlige årsag er nybagte tvillingeforældres væsentlig forøgede oplevelse af stress. (smst.; Malmstrom & Poland 1999; Nelson & Martin 1985). Fødselskomplikationer og for tidlig fødselTvillingefamilier er dog ikke særligt
udsatte alene på grund af de postnatale omstændigheder.
Tvillingegravide har ofte flere graviditetssymptomer, er mere
trætte og samtidig mere bekymrede under deres graviditet
(Stewart 2000). I forbindelse med en tvillingegraviditet er der
jf. Sundhedsstyrelsen (2003:14) forøget risiko for: - Fødselskomplikationer (ca. 50% af tvillinger og næsten alle trillinger undfanges kejsersnit sammenlignet med 12% af enlingefødsler) - For tidlig fødsel (ca. 1/3 af tvillinger og 95% af trillinger fødes før 37. fulde svangerskabsuge sammenlignet med ca. 7% af enlinger) - Børn med lav fødselsvægt, dvs. <2500g) (ca. 50% af tvillinger og 90% af trillinger fødes med lav fødselsvægt sammenlignet med 7% af enlinger). Dette forøger risikoen for, at ét eller flere af børnene fødes med misdannelser, får handicaps eller dør i forbindelse med fødslen. Jo flere fostre desto større er risikoen (smst.; Pinborg et al. 2003). Disse perinatale omstændigheder er med til, at forøge risikoen for angst, stress og depression blandt tvillingemødre, og medvirker både direkte og indirekte til at vanskeliggøre forældre-barn kontakten og forstærke de psykosociale risici som nævnt ovenfor (Hay et al. 1990; Rooney et al. 2003). Hvilket yderligere forstærkes i forbindelse med indlæggelse på neonatal, som også forekommer langt hyppigere for tvillinger (Jacquemyn et al. 2003; Minde et al. 1982; Mohay et al. 1986). At få ét for tidligt født barn er ressourcekrævende, men at få et barn med behov for neonatalbehandling og et barn, der er klar til at komme hjem efter fødslen, er mere end dobbelt ressourcekrævende, fordi det stiller vidt forskellige krav til forældrenes kompetencer og ressourcer, krav som både i tid og energi kan komme på tværs af hinanden (Stewart 2000). Er der to for tidligt fødte børn fordobler det indlysende nok forældrenes bekymringer og arbejdsbyrde i forhold til at drage omsorg for to. Hidtil har man tilskrevet mange af tvillingers udviklingsmæssige vanskeligheder den hyppige forekomst af komplikationer og for tidlig fødsel. Dog viser undersøgelser af tvillinger, som er vokset op som enlinger, enten fordi deres tvilling er død eller bortadopteret, at disse enlige tvillinger udviklingsmæssigt stort set ligner enlinger (f.eks. Mohay et al. 1986; Record et al. 1970). Bornstein & Ruddy (1984) peger på, at tvillinger og enlinger frem til 4 måneders alderen ligner hinanden i forhold til opmærksomhed mv. (hvilket korrelerer med senere sprogudvikling), men at tvillinger derefter sakker bagud. Dette peger hen imod, at det er omstændighederne ved selve tvillingeskabet som udviklingsramme, der er den primære årsagsforklaring. Således er der tale om en dobbelt risiko, hvis man både er for tidligt født og tvilling. Rooney et al. (2003) mener, at dette i sig selv burde være tilstrækkeligt til iværksættelse af en tidlig intervention. Overordnet set er den udviklingsramme, som tvillinger fødes ind i, således præget af flere peri- og postnatale risici sammenlignet med enlinger:
Tabel 1. Tvillingers tidlige udviklingsramme – peri- og postnatale risici sammenlignet med enlinger. På baggrund af disse risici understreger mange forskere nødvendigheden af aflastning af nybagte flerlingefamilier. Forskning omkring betydningen af hjælp i hjemmet er mangelfuld, mest af alt fordi udbuddet af en ensartet hjælp til flerlingefamilier er meget sparsomt. Kun få undersøgelser peger på, at nogle af de pågældende risici mindskes i de tilfælde, hvor der er en ekstra omsorgsperson i hjemmet, således at tvillinger i mindre grad oplever en reduceret voksenkontakt. (Bornstein & Ruddy 1984; Chang 1990; Piontelli 2002; Robin et al 1991). Desværre er det kun ca. 50% af alle tvillingefamilier, som kan forvente hjælp fra familie og socialt netværk og af disse rapporterer op mod halvdelen, at de oplever hjælpen fra familien som ubrugbar (Chang 1990; Piontelli 2002; Robin et al. 1989 & 1991). På denne baggrund ønskes det undersøgt hvilke og hvor mange kommuner, som tilbyder flerlingefamilier hjælp i denne periode, samt hvilke hjælpeforanstaltninger der i givet fald er tale om. Udenlandske undersøgelser peger også på vigtigheden af råd og vejledning omkring tilvænning til opgaven som tvillingeforældre. Mange tvillingeforældre undervurderer groft hvilken arbejdsbyrde og stress, der møder dem, når de kommer hjem fra hospitalet med tvillingerne. Dette har vist sig, at bevirke en forøge risikoen for fødselsdepression, angst, dårlig trivsel og omsorgssvigt (Groothuis et al. 1982; Hay et al. 1990). Der peges derfor på vigtigheden af på en sensitiv måde, at give kommende tvillingeforældre et realistisk billede af, hvad der venter dem, så de hverken over- eller undervurderer situationen (Hay et al. 1990 & 2003). Denne vejledning kommer traditionelt fra sundhedsplejen, men for tvillingefamilier er der ofte også et stærkt behov for kontakt til andre tvillingeforældre (smst.; Malmstrom & Poland 1999). Et nært forhold til sundhedsplejen og en nær kontakt til andre tvillingeforældre har vist sig at være to vigtige faktorer i forhold til at styrke forældrenes copingsevne (Hay et al. 1990) og formindske risikoen for omsorgssvigt (smst.; Groothuis et al. 1982). Det ønskes derfor at få et billede af hvor mange kommuner, der har særlige tilbud fra sundhedsplejen herunder kontaktformidling til andre flerlingeforældre. Tvillingeskabet er en helt særlig udviklingsramme. Det er derfor en alvorlig fejltagelse at tro, at det er tilstrækkeligt at opfatte et tvillingebarn som et selvstændigt individ. Et tvillingebarn må også opfattes med udgangspunkt i sit tvillingeskab og en forståelse for hvilken dynamik, der kan gøre sig gældende her. Dette indebærer i særdeleshed en stillingtagen til hvornår og hvorvidt tvillinger bør have en hverdag adskilt fra hinanden? Med udgangspunkt heri melder sig to unikke problemstillinger for flerlingeforældre:
1)
Det kan være vanskeligt og i nogle kommuner næsten
umuligt (afhængig af den enkelte kommunes spædbørnsnormering i
dagplejen), at få to pladser hos samme dagplejer samtidig. Dette
betyder, at flerlingefamilier i mange kommuner ikke har et reelt
valg mellem institution og dagpleje, hvis man vurderer, at ens
tvillinger bør have en fælles hverdag. 2) Omkring skolestart kan det være svært at vide, om tvillingerne vil have bedst af at gå i samme klasse eller hver sin klasse samt hvilke forhold, som taler for en revurdere af en tidligere beslutning? På denne baggrund har tvillingeforældre brug for ekstra vejledning omkring institutions- og skolestart: Hvornår bør man skille et sæt tvillinger og hvornår bør man ikke?[11] I denne undersøgelse er der udelukkende fokuseret på kommunernes politik i forhold til skolestart. I en evt. fremtidig undersøgelse bør der også spørges til kommunernes holdning til tvillingers start i dagpleje/vuggestue/børnehave. Undersøgelsen har således 4 fokusområder: 1) Aflastning i løbet af barselsperioden 2) Tilbud fra sundhedsplejen 3) Pasningsforhold ved barselsophør 4) Skolestart Forekomst af flerlingefødslerNedenstående graf viser antallet af fødsler i Danmark fra 1974-2001 og antallet af flerlingefødsler i procent. Det skal bemærkes, at fødselstallet er nogenlunde konstant, mens antallet af flerlingefødsler i samme periode er fordoblet.
Figur 1. Fødsler i Danmark, kilde: Danmarks Statistik. I 2001 var 2,2% af alle fødsler flerlingefødsler. Ved nogle fødtes tvillinger (2740 børn blev født som tvillinger), ved andre trillinger (60 børn) og ingen firlinger. Sidst der blev født firlinger i Danmark var i 1998, hvor der blev født tre sæt firlinger. Den dramatiske stigning i antallet af tvillingefødsler skyldes blandt andet stigende brug af kunstig befrugtning, men også kvindernes højere gennemsnitlige fødealder, se Figur 2 og forbedrede neonatale behandlingsmuligheder. Cirka 1/3 af alle tvillinger i perioden 1995-2000 skyldtes IVF/ICSI behandling, mens cirka 2/3 af alle tvillinger undfangedes spontant (blandt disse var ca. 15-20% undfanget ved anden assisteret reproduktion, så som inserminations- eller ren hormonbehandling (Anja Pindborg, Rigshospitalet).
Figur 2.
Moderens gennemsnitlige fødealder og flerlingefødsler i procent.
Kilde: Danmarks Statistik Kap. 2: Undersøgelsens metode og gennemførselI første halvdel af 2003 blev alle danske kommuner kontaktet per email og opfordret til at besvare et spørgeskema. Langt de fleste kommuner har besvaret elektronisk, kun få kommuner har besvaret vha. almindeligt brev. Emailen er blevet sendt til kommunernes hoved-email adresse, kun på opfordring og i meget begrænset omfang har relevante enkeltpersoner i kommunerne modtaget spørgeskemaet direkte til deres email. Undersøgelsen er foretaget uden en afprøvning af spørgeskemaet. Ganske enkelt fordi, svarprocenten ikke ønskedes reduceret, dersom kommuner, der havde deltaget i en afprøvning, ikke også ville bruge ressourcer på at deltage i selve undersøgelsen. I forlængelse af spørgsmål 1, havde det dog været relevant at spørge til hvornår hjælpen stilles til rådighed, f.eks. straks ved hjemkomsten fra hospitalet eller så hurtigt som muligt. Formuleringen af spørgsmål 3 omkring tvillinger og skolestart (se appendiks) vakte problemer, fordi spørgsmålet ikke måtte virke ledende. Havde spørgsmålet være formuleret således: ”Hvad anbefaler I som udgangspunkt tvillingeforældre – hver sin eller samme klasse?”, havde man risikeret at få et enten-eller svar frem for den tredje mulighed, nemlig på baggrund af ”individuel vurdering”. Havde spørgsmålet været formuleret således at ”individuel vurdering” blev en tredje mulighed, kunne det tænkes, at besvarelsen ville hælde imod en bekræftelse heraf, ganske enkelt fordi, en individuel vurdering altid bør foreligge. Den eksisterende formulering af spørgsmål 3 er ikke optimal, idet den ikke afdækker, hvorvidt der bag en fleksibel tilgang med individuel vurdering ligger en tendens til at betragte f.eks. adskillelse mere positivt end at lade tvillinger gå i samme klasse. Som afslutning på hvert fokusområde, ville det have været optimalt med et spørgsmål, som søgte at belyse, hvorvidt en manglende ordning på området skyldes, at der endnu ikke har været flerlingefamilier, som har udtrykt behov herfor, eller at kommunen har valgt ikke at have en ordning. Flerlingefødselstal fordelt på kommuner er fra 2001 og sammentalt på baggrund af moderens bopælskommune i henhold til oplysningerne i Det medicinske Fødselsregister for flerlingefødsler i 2001, som oplyst af Dansk Tvillingeregister, med forbehold for fejl. Der mangler reelle flerlingfødslestal fra følgende kommuner: Arden, Bredebro, Broby, Brørup, Dragør, Fanø, Fjends, Holeby, Holmegaard, Hvidebæk, Højer, Højreby, Langå, Lunderskov, Lundtoft, Læsø, Marstal, Nykøbing F., Purhus, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby, Samsø, Skibby, Spøttrup, Sydals, Tranekær, Tørring-Uldum, Ølgod. Fødselstallene er således fra 2001, mens denne undersøgelse er foretaget i 2003. Udviklingen i flerlingefødsler taget i betragtning vil dette dog ikke gøre nogen videre forskel i forhold til en belysning af udbuddet af særlige serviceydelser til flerlingefamilier. På denne baggrund og fordi SD er større end kommunegennemsnittet, ville det give større usikkerhed at fremskive flerlingefødselstallet og så beregne det kommunale fødselstal statistisk på baggrund af de enkelte kommuners befolkningstal. På denne baggrund gøres der i denne undersøgelse ikke nogen videre overvejelser i forhold til, at fødselstallene er to år ældre end undersøgelsestidspunkt. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at der i små kommuner ikke fødes så mange flerlinger, at en særlig ordning er et relevant tilbud. I større kommuner, med mange flerlingefødsler vil det dog være rimeligt, at der tages politisk eller forvaltningsmæssig stilling til flerlingefamiliernes behov, og at der tilbydes nogle ensartede ordninger til flerlingefamilierne som gruppe – dette gælder naturligvis alle fire fokusområder. Aflastning i barselsperioden”En kommune kan, når de anses for at være af væsentlig betydning aht. et barn særlige behov for støtte, beslutte at yde praktisk støtte i hjemmet” (Serviceloven pgf. 40, stk. 2). Dette åbner (om end vagt formuleret) mulighed for, at en kommune kan vælge at tilbyde flerlingefamilie en eller anden form for praktisk hjælp. I undersøgelsen skelnes mellem 3 primære hjælpeforanstaltninger, som kommunerne tilbyder nybagte flerlingefamilier (se nedenfor). Der skelnes ikke mellem tilbuddene til tvillinge- og trillingefamilier. AktiveringsordningFlerlingefamilierne kan tilbydes hjælp via en kvalificeret og interesseret langtidsledig, således, at arbejdet i familien bliver en del af den lediges aktiveringsplan f.eks. rettet mod et job i en institution. Der kan f.eks. være tale om en fuldtidsstilling eller en deltidsstilling hos en enkelt flerlingefamilie, eller en fuldtidsstilling fordelt mellem en familie og en institution eller en fuldtidsstilling fordelt mellem flere flerlingefamilier. Denne ordning er meget ustabil, for det første fordi det ikke altid er muligt, at finde interesserede og kvalificerede ledige og for det andet fordi den ledige kan komme i arbejde midt i forløbet. I de kommuner, der har ordningen, er der altså ingen garanti for, at alle flerlingefamilier kan få glæde af den. En del kommuner har uopfordret svaret, at de har haft en sådan ordning, men at de har afskaffet den, fordi det er blevet for vanskeligt at finde kvalificerede ledige. På denne baggrund antages det, at de kommuner, som på spørgsmål 1A (se appendiks) har svaret, at de har en aktiveringsordning, også i et vist omfang er i stand til reelt at tilbyde flerlingefamilier hjælp på denne måde. HjemmehjælpEn kommune kan også tilbyde flerlingefamilier hjælp i hjemmet via kommunens hjemmehjælp. I denne undersøgelse er der kun medtaget de kommuner, som tilbyder flerlingefamilier hjemmehjælp uden andre sociale indikationer og har svaret bekræftende på spørgsmål 1A. Individuel vurderingPrincipielt set skal alle kommuner tage stilling til en individuel ansøgning om hjælp fra en familie[12]. En del kommuner har da også på spørgsmål 1B svaret, at hjælp kan ydes på baggrund en individuel vurdering, såfremt der er andre sociale indikationer. I denne del af undersøgelse er dog kun medtaget kommuner, der som udgangspunkt tilbyder en eller anden form for hjælp (altså har besvaret spørgsmål 1A bekræftende). Her er det blot hjælpens art og omfang, som beror på en individuel vurdering. Den individuelle hjælp er i art og omfang naturligvis behovsbaseret – der kan være tale om hjælp via hjemmehjælpen eller via en aktiveringsordning. Andre tilbud så som støttepædagog m.v. kan naturligvis også komme på tale på basis af en sådan individuel vurdering. Tilbud fra sundhedsplejenEn særlige flerlingesundhedsplejerskeDet kan f.eks. være én og samme sundhedsplejerske, som besøger samtlige flerlingefamilier i kommunen og derved opnår stor erfaring i at rådgive og vejlede flerlingeforældre. Det kan også være en sundhedsplejerske, der har sat sig ekstra grundigt ind i flerlingeproblematikker (har en spidskompetence på flerlingeområdet) og i kraft af dette virker som konsulent for kommunens øvrige sundhedsplejersker. Udvidet besøg af sundhedsplejerskenI nogle kommuner får man et antal sundhedsplejerskebesøg per fødsel, i andre kommuner får man et antal sundhedsplejerskebesøg per barn. I de tilfælde hvor sundhedsplejerskebesøgene regnes per barn, er dette indregnet i kategorien ”udvidet besøg”. Udvidet besøg kan dog også dække tilbud om et enkelt besøg i graviditeten eller at hvert enkelt besøg har en længere varighed. En hver form for ekstra besøg/tid ud over det, som tildeles enlinger er altså medtaget her. Da der ikke direkte er spurgt til udvidet besøg, men blot til ”andre særlige tilbud”, er der kun registreret spontane besvarelser her. Det samme gælder graviditetsbesøg. Særlige flerlingemødregrupperHertil regnes alt fra reelle mødregrupper for flerlingeforældre til en simpel hjælp til at skabe kontakt mellem flerlingefamilier. Fokuset er altså primært på en eller anden form for formidling af kontakt mellem flerlingefamilier. DagplejeDagpleje er en børnepasningsordning, hvor op til 5 børn passes af uudannede personer i disses eget hjem. Ordningen er et familiært alternativ til institutioner, hvor pasningen foregår under ledelse af uddannede pædagoger. En kommune kan beslutte, at dagplejerens egne børn under 3 år kan indgå i det antal børn, dagplejeren modtager betaling for (Jf. Servicelovens pgf. 10, stk. 3). En ansættelse i dagplejen indebærer således aflønning på lige vilkår med andre dagplejere, uanset om man udelukkende passer egne børn eller ej. Tilsvarende betaler man på lige fod med andre forældre for den antal dagplejepladser, som ens børn optager – uanset om de er i dagpleje hos egne forældre eller en fremmed dagplejer. Blandt de kommuner, som tilbyder flerlingeforældre ansættelse som dagplejer/forældredagplejer, kan der skelnes mellem to tilbud: Ansættelse er betinget af ledige stillingerNogle kommuner betinger ansættelsen som dagplejer for egne børn af, at der er ledige stillinger i dagplejen. Ansættelsen sker på lige fod med alle andre dagplejere: Det vil sige, at man skal være egnet til jobbet, man forpligtiges til at modtage tilsyn samt evt. deltage i faste legegrupper og lignende. Afhængig af den enkelte kommunes normering på dagplejeområdet og afhængig af børnenes alder (jo yngre des færre børn) kan der være tale om, at man skal passe 1-3 ekstra børn sammen med sine egne. Dernæst skal man tage gæstebørn, når andre dagplejemødre er syge. Ansættelse er ikke betinget af ledige stillingerNogle kommuner tillader, at ansættelsen som dagplejer for egne børn kan ske, uanset om der er ledige stillinger i dagplejen eller ej. En sådan ansættelse kan ske på samme vilkår som ovenfor. Det kan dog også ske som en særordning – dvs. uden disse almindelige krav. Det antages naturligvis, at de ordninger, der gælder for tvillingefamilier også omfatter trillingefamilier. Det kunne dog tænkes, at nogle kommuner alene tilbyder trillingefamilier ansættelse som dagplejer for egne børn. Derfor spørges der direkte til forholdene for trillingefamilier. SkoleområdetI denne del af undersøgelsen undersøges det, i hvor stort omfang kommuner som udgangspunkt anbefaler hhv. adskillelse, samme klasse eller har en mere fleksibel tilgang baseret på individuel vurdering. Man skal være opmærksom på, at nogle skoler kun har ét spor (dvs. én klasse per klassetrin). Dette kan især være tilfældet i små kommuner. Kap. 3: Resultater248 kommuner (91,5%) har svaret. 6 kommuner har ikke ønsket at svare, 2 har svaret mangelfuldt og er derfor blevet udeladt af undersøgelsen. 161 kommuner (64,9%) har et eller flere tilbud til flerlingefamilier inden for denne undersøgelses 4 fokusområder. Set i forhold til antallet af flerlingefødsler fordeler tilbuddene til flerlingefamilier sig således, at 70,2% af alle nybagte flerlingefamilier får en eller anden form for særbehandling jf. denne undersøgelses fire fokusområder på baggrund af deres flerlingesituation.
Tabel 2. Kommunale tilbud Aflastning i barselsperioden34,7% af kommunerne tilbyder en eller anden form for aflastning til nybagte flerlingefamilier. Korreleret med antal flerlingefødsler indebærer dette, at 28,8% af alle flerlingfødende får en eller anden form for hjælp i hjemmet i den første tid. Hjælpen fordeler sig således:
Tabel 3. Tilbud i barselsperioden Kun 4 kommuner har tilbud om aflastning i barselsperioden, der udelukkende gælder for trillingeforældre. Disse er ikke medtaget her. 2 kommuner kræver en evt. delvis egen betaling – bestemt af familiens økonomi for hjemmehjælpen. Der er ikke spurgt til egenbetaling ved hjemmehjælp og derfor er kun spontane besvarelser registreret. I én kommune stilles der betingelser om, at den ledige kun må beskæftige sig med børnepasning og ikke praktiske gøremål – hvilket jo desværre ikke bidrager til at give flerlingeforældre den stærkt tiltrængte ekstra tid hvert enkelt barn. At der ikke er en ordning i en kommune, kan også dække over, at der endnu ikke har været henvendelse fra forældre med ønske herom. Dette har nogle kommuner spontant svaret som begrundelse for ikke at have en ordning. Tilbud fra sundhedsplejenOverordnet set har 34,7% af kommunerne et eller andet særligt tilbud til flerlingefamilier. Sammenholdt med antal flerlingefødsler, betyder det at 42,6% af alle flerlingfødende modtager et eller anden særligt tilbud fra sundhedsplejen. Tilbudene fordeler sig således:
Tabel 4. Tilbud fra sundhedsplejen 7 af de kommuner, som har udvidet besøg af sundhedsplejen, tilbyder graviditetsbesøg til flerlingefamilier, det drejer sig om Holstebro, Køge, Lyngby-Tårbæk, Nyborg, Ravnsborg, Sallingsund og Solrød. Blandt de kommuner, som tilbyder særlige flerlingemødregrupper, er medtaget de kommuner, som opretter flerlingemødregrupper, når der er forældre nok eller opretter flerlingemødregrupper udelukkende på familiernes egen opfordring (gælder kun ganske få kommuner). I nogle få kommuner oprettes dog flerlingemødregrupper på tværs af kommunegrænser. Dagpleje19,8% af kommunerne tilbyder flerlingefamilier mulighed for at blive ansat som dagplejer for egne børn.
Tabel 5. Tilbud fra Dagplejen 25 kommuner (10,1%) tilbyder udelukkende ansættelse som dagplejer for egne børn til trillingefamilier – disse er ikke medtaget her. I få kommuner løber dagplejeordningen kun frem til, at der kan tilbydes to pladser hos samme dagplejer, således at forældre, der ønsker at flerlingerne skal have en fælles hverdag, tilbydes et reelt valg mellem institution og dagpleje. Nogle kommuner har svaret, at det endnu ikke har været aktuelt at overveje at lade flerlingefamilier blive dagplejere for egne børn. Det er altså sandsynligt, at der er flere kommuner end angivet her, som vil være villige til at tilbyde flerlingefamilier ansættelse som dagplejer. Dette er indeholdt i nej svar, og giver derfor et skævt billede af hvor mange kommuner, der er villige til at tilbyde flerlingefamilier denne særordning. En enkelt kommune har svaret, at man i dagplejen maksimalt må passe ét af sine egne børn. Dette indebærer, at flerlingefamilier ikke kan tilbydes ansættelse, selvom kommunen tilbyder familier med enlinger mulighed for ansættelse som dagpleje for egne børn (betinget af ledige stillinger i dagplejen). Skoleområdet7 kommuner (2,8%) har en fast politik i forhold til tvillinger og skolestart.
Endelig lader det til, at skolerne i den enkelte kommune kan have varierende politik i forhold tvillingers skolestart, således at man overordnet set har en fleksibel tilgang i kommunen, men på én skole i kommunen hælder mest til adskillelse f.eks. begrundet med antagelser om, at enæggede tvillinger kan have ekstra behov for adskillelse, eller at tvillinger ofte udvikler komplementære personligheder, hvis de ikke adskilles, eller at meget afhængige tvillinger bliver mere selvstændige af adskillelse m.v.[13]. Mens man på andre skoler i samme kommune svarer, at tvillinger som udgangspunkt ikke anbefales hverken samme eller hver sin klasse, men at man helt lytter til forældrenes ønsker. Begge dele dækker over en fleksibel tilgang. Det har i denne undersøgelse været for omfattende at undersøge hvilke holdninger, der ligger bag en fleksibel tilgang - med andre ord: Dækker en fleksibel tilgang over en vidensbaseret stillingtagen, en stillingetagen baseret på myter og sparsomme erfaringer eller en decideret manglende stillingtagen? Danmarkskort over kommunale tilbud til flerlingefamilierSamlet set tegner der sig følgende billede (skoleområdet er udeladt):
Figur 3. Oversigt over flerlingetilbud fordelt efter kommune – Danmark
Figur 4. Oversigt over flerlingetilbud fordelt efter kommune – Storkøbenhavn Tilbud i relation til antal flerlingefødslerDer er stor forskel på hvor mange flerlinger, der fødes i de enkelte kommuner i Danmark. Gennemsnitligt er der 5 flerlingefødsler i en dansk kommune årligt (SD=12). For at få et indtryk af om der er et sammenfald mellem udbuddet af tilbud til flerlingefamilier og antallet af flerlingefødsler i de enkelte kommuner, vil de kommuner, som har flest tilbud til flerlingefamilier, blive sammenholdt med antal flerlingefødsler i 2001 per kommune som oplyst af Dansk Tvillingeregister. Dernæst sammenholdes de kommuner, som havde flest flerlingefødsler i 2001 med det antal tilbud, disse kommuner har til flerlingefamilier. Kommuner med ingen tilbud vil også blive sammenholdt med antal flerlingefødsler. Danmarks bedste flerlingekommunerPå baggrund af at flerlinger må deles om voksenkontakten i én barsel, ville aflastning i den første tid ganske enkelt være den indsats, som kunne gøre den største forskel i forhold til at ligestille flerlingers start på livet med enlingers start på livet. Det ville lette flerlingefamiliernes arbejdsbyrde og give dem bedre tid og overskud til at opleve at fungere både som kompetente forældre og som familie inden barselens ophør. Tvillingernes reducerede voksenkontakt, grundet at de må deles om voksenkontakt i en ikke forlænget barselsperiode, ville kunne mindskes og presset på parforhold og søskende lettes, således at de ulemper og stressmomenter, som tvillinger og deres familier oplever som start på livet/tvillingeforældreskabet, mindskes. På denne baggrund er der i denne liste over kommuner med flest tilbud til flerlingefamilier kun medtaget kommuner, som har tilbud om aflastning til nybagte flerlingefamilier (kommuner som har svaret bekræftende på spørgsmål 1A). Disse er dernæst rangeret efter antal tilbud inden for sundhedsplejen og dagplejen. Hvis tilbudet om at blive dagplejer for egne børn er betinget af, at der er ledige stillinger i dagplejen, vil det betyde, at en flerlingefamilie skal være heldig for at kunne gøre brug af et sådant tilbud. Selvom det alt andet lige vil komme nogle flerlingefamilier til gode, indebærer det en uensartet behandling af flerlingefamilierne. Det ville derfor være rimeligt kun at medtage kommuner med et ubetinget tilbud om ansættelse som dagplejer for egne børn – dvs. uafhængigt af om der er ledige stillinger i dagplejen eller ej. Top 10 listen over flerlingevenlige kommuner blev dog ikke forandret heraf og der skelnes derfor ikke her. Skolepolitik er ikke inddraget i denne ”rangliste af flerlingevenlige kommuner”. Det skyldes, at det ikke i denne undersøgelse er muligt at afgøre, hvorvidt en fleksibel tilgang dækker over en egentlig vidensbaseret stillingtagen, en stillingtagen baseret på sparsomme erfaringer og myter om tvillinger eller en decideret manglende stillingtagen.
Tabel 6: Kommuner med flest tilbud sammenholdt med flerlingefødselstal. I forlængelse af denne top-10 har: 10 kommuner enten betinget eller ubetinget tilbud om ansættelse som dagplejer for egne børn (udover tilbud om aflastning i barselsperioden). 21 kommuner har et enkelt tilbud indenfor sundhedsplejen, enten udvidet besøg, særlig flerlingesundhedsplejerske eller særlige flerlingemødregrupper (udover tilbud om aflastning i barselsperioden), og 45 kommuner har ikke andre tilbud ud over aflastning i barselsperioden. På denne liste over kommuner med flest tilbud til flerlingefamilier er der desværre kun 3 kommuner (Århus, Ålborg og Svendborg) med flere end 10 flerlingefødsler årligt. Danmarks største flerlingekommunerDer er 25 kommuner i Danmark, med mere end 10 flerlingefødsler årligt. Her er medtaget top-10 (samtlige findes i appendiks).
|
