Lovmæssig støttemuligheder
Barsel og børnepenge
Som det eneste Skandinaviske
land, for man i Danmark ikke forlænget barsel, når man får mere end
ét barn ad gangen. Ligeledes får flerlingeforældre kun ét ekstra
fødsels SU klip, uanset hvor mange børn de får ad gangen. Ud over
”børnefamilieydelsen” som alle børnefamilier får, får
flerlingeforældre også et særligt ”flerbørnstilskud" frem til
børnene bliver 7 år:
I 2004: kr. 1.207,50 + kr. 1.610 = i
alt kr. 2.817,50 I 2005: kr. 805 + kr. 1.610 = i alt kr.
2.415 I 2006: kr. 402,50 + kr. 1.610 = i alt
kr. 2.012,50 I 2007 og fremover: kr. 0 + kr. 1.610 =
i alt kr. 1.610.
Aflastning og praktisk hjælp
Mht. praktisk hjælp er det op
til den enkelte kommune, hvorvidt de har en ordning på området. I
nogle kommuner tilbydes man en frivillig langtidsledig som
tvillingehjælper, i andre kommuner kan man få hjælp fra
hjemmeplejen, i nogle kommuner får man hjælp, hvis man søger og i
andre kommer er der stadig næsten intet at gøre. Ca. 1/3 af alle
danske kommuner tilbyder en eller anden form for aflastning i den
første tid.
Mange kommuner har ikke en ordning, fordi de
aldrig har fået henvendelser fra flerlingefamilier, om behovet for
hjælp. Det er derfor vigtigt, at søge sin kommune om hjælp, hvis der
ikke er en ordning.
Hjælp kan ydes jf.
servicelovens pgf. 40, stk. 2, som siger: ”En
kommune kan, når de anses for at være af væsentlig betydning aht. et
barn særlige behov for støtte, beslutte at yde praktisk støtte i
hjemmet” .
Desværre ved mange socialrådgivere ikke meget faktuelt om flerlinger
og flerlingefamilier og har i bedste fald kun sparsomme erfaringer
med flerlingefamilier. De kan derfor have svært ved at forstå, at
flerlingefamiliers situation er anderledes end andre familier med
flere børn. Her kan det være hensigtsmæssigt, at oplyse om at:
-
1/3 af alle danske
kommuner yder hjælp.
-
Der
findes ingen dansk forskning om flerlingefamiliers psykosociale
forhold - men talrige udenlandske undersøgelser peger på nybagte
flerlingefamiliers behov for aflastning.
-
Étisk
råd udtalte i en betænkning fra 2000, at det offentlig har en
forpligtigelse til at yde praktisk støtte.
-
Danmark
er det eneste land i Skandinavien, som ikke yder forlænget
barsel til flerlingefamilier, så tvillinger får reelt kun ½
barsel hver.
Det er en god idé, at få
undersøgt støttemuligheder og søgt om hjælp inden fødslen -
præsenter evt. din sagsbehandler for undersøgelsen "Kommunale tilbud
til flerlingefamilier i Danmark", som du kan downloade her.
Der er ikke det store overskud
til at slås med kommunen med to små børn på armen. Desværre kan det
være svært, at søge om hjælp før man står i situationen, men
så kan man have gjort et forarbejde mht. hvilke argumenter, der er
gode. Vær opmærksom på, at kommunen har forpligtigelse til at
tilbyde den mindst intervenerede form for støtte - dvs. evt.
tilbud om aflastningsfamilie til almindelige flerlingefamilier er en
overtrædelse heraf.
Det er under alle omstændigheder en god idé, at
bede om et evt. afslag skriftligt og understrege, at man også gerne
vil have en faglig baseret begrundelse for, at flerlingefamilien som
sådan ikke vurderes som værende "særlig udsat" (dette kan gøre
sagsbehandleren opmærksom på sin evt. manglende viden).
Ovenstående er de muligheder som findes inden
for den kommunale forvaltning. Kommunalpolitisk kan en kommune i
henhold til "kommunalfuldmagten" jf. Lov om kommuners Styrelse, af
egen drift uden egentligt lovgrundlag træffe kommunalpolitiske
beslutninger om f.eks. særlige støtteordninger til
flerlingefamilier. (Interesserede kan læse mere herom i
Forvaltningsret af Hans Gammeltoft Hansen mf., fra 1984, kap. 17).
Af Helle Birkholm-Buch, medio 2004 |